Møllevangskolen i Århus futtede af i januar 2003. Tre elever, der nu er dømt, strøg tændstikken og brændte af for 50 millioner kroner.

»De fleste skolebrande er småbrande i skraldespande. Der er dog desværre store skolebrande hvert eneste år,« siger fuldmægtig Line Bjerregaard fra Beredskabsstyrelsen, der i april søsætter en kampagne rettet mod de store skoleelever i sjette til niende klasse gennem en internetportal kaldet Flammernes Portal .

»For første gang vil vi tage hul på problemet med påsatte brande. Elever skal forstå, at ild ikke er legetøj. Vi vil nå de store elever, der jo desværre påsætter mange af brandene. Men vi vil også lære, at man skal passe på med fyrfadslys,« siger Line Bjerregaard.

Påsat af egne elever

Næsten hver anden af de 137 skolebrande, der var i 2006 ,var nemlig påsat – ofte af skolens egne elever. Tallet fremgår af Beredskabsstyrelsens redningsdatabase Odin, der indeholder oplysninger om ildebrande i alle landets kommuner på nær Århus og København.

»Tager vi dem med, så anslår vi, at der er 200 ildebrande på danske skoler om året,« siger Line Bjerregård.

I 2006 blev der ifølge basen sat ild på skoler til 17 containere, 12 bygningskonstruktioner og fem cykler og knallerter.

Uden for skoletid

I databasen kan man også se, at op mod hver anden brand er opstået uden for skolens åbningstid.

En af de kommuner, der har været voldsomt plaget af påsatte brande, er Fredericia.

»Vi har tre gange fået sat ild til containere – og også oplevet unge smadre vinduer, hvor de trækker gardiner ud og sætter ild til dem. Vi gør meget ud af at informere elever om, at de skal gå til ledelsen med viden. Kun et fåtal er ballademagere,« siger risikorådgiver Lars Jespersen fra kommunen. Det bedste middel har dog været kameraer på hele skolen. Lignende kameraer er på vej i Svendborg.

»For nylig satte unge ild til rådhuset med brandbar væske. Andre skriver 69 på murene for at protestere for Ungdomshuset,« siger risikorådgiver Susanne Lykke Holm.