Ritzau
Opdateret kl. 20:42
En brand er opstået i Sct. Ibs Skole i Kildegade i Horsens klokken søndag aften, skriver Sydøstjyllands Politi.
Branden udvikler sundhedsskadelig røg.
Beboere i området omkring Kildegade, Smedegade og Borgmesterbakken skal derfor søge indendørs, lukke døre og vinduer samt standse ventilationen.
Oplever man ubehag efter at have været i nærheden af branden, opfordrer politiet til, at man søger hjælp igennem lægevagtordningen.
Branden er lidt over klokken 20 under kontrol, og folk i området opfordres til at give plads til slukningsarbejdet.
- Der er kontrol over branden på Kildegade i Horsens, skriver Sydøstjyllands Politi på Twitter.
- Vi skal dog endnu engang anmode om at folk viser hensyn og giver plads til politiets og redningsberedskabets arbejde og dermed ikke søge mod brandstedet.
Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi Jørgen Bystrup beskriver over for TV2 Østjylland branden som meget voldsom.
- Alt disponibelt mandskab er sendt afsted. Vi har næsten 50 meter høje flammer, som står op i en kraftig røgfane, siger Jørgen Bystrup.
/ritzau/