Ved første øjekast kan det kemiske fodertilsætningsstof Bovaer virke som et vidundermiddel. Det reducerer udledningen af metan fra kvæg og kræver ingen ændringer i produktionsformen. Måske er det derfor, konventionelle landbrug ifølge loven nu skal bruge stoffet som led i Aftalen om et Grønt Danmark.

Men der er ingen grund til at lade sig narre. Bovaer rejser spørgsmål om både dyrevelfærd, miljø og natur. Vi kender ikke de langsigtede konsekvenser – og lovgivningen bygger på et snævert fokus på metan her og nu frem for på, hvordan fremtidens landbrug bør indrettes. Når vi fylder vores køer med kemi i klimaets navn, men samtidig fjerner dem fra græsmarkerne, bygger vi et system på quick fixes fremfor på reel omstilling.

NYHEDER

Læs også:

Gustav Salinas lokker med wienerbrød på kun 100 kalorier

Kemikalier i fødekæden – og i staldene
Når vi tilsætter Bovaer til foderet, påvirker det ikke kun dyrenes fordøjelse – det fastholder også et landbrugssystem, som i sin helhed ikke er bæredygtigt. Forbrugerne er i forvejen bekymrede for pesticider, PFAS og andre uønskede stoffer. Nu risikerer vi at føje endnu et led til bekymringskæden – og at undergrave tilliden til fødevarernes kvalitet.

Og som det netop er kommet frem, kan det også være farligt for dyrene selv. Flere landmænd har fortalt, at køer kollapser og bliver apatiske efter at have fået det lovpligtige tilsætningsstof. Fødevarestyrelsen har åbnet en undersøgelse. I forsøget på at løse ét klimaproblem risikerer vi at skabe et nyt – denne gang i staldene, midt blandt de dyr, som loven skulle hjælpe til et grønnere landbrug.

NYHEDER

Læs også:

Efterlysning af mand mistænkt for knivstikkeri i Albertslund

Et skævt klimaregnskab
Metan fra drøvtyggere er en naturlig del af kulstofkredsløbet og nedbrydes i atmosfæren. Den egentlige klimakrise drives af vores massive forbrug af fossile brændsler – ikke af koens fordøjelse. Landbruget er dog fortsat en klimasynder, men løsningen ligger ikke i kemiske midler. I Danmark bruges 80 pct. af landbrugsarealet til foderproduktion. Det reelle problem er et for stort dyrehold, stigende intensivering og et voldsomt pres på natur og biodiversitet.

NYHEDER

Læs også:

Grev Nikolai deler sjældent øjeblik: Varmt glimt af bror-kærlighed på skærmen

Det er en misforståelse, at vi ikke kan reducere klimaaftrykket uden kemi. Vi skal tilpasse dyreantallet til naturens bæreevne, spise mere plantebaseret og stoppe med at bruge menneskeføde som dyrefoder.

Lad naturen gøre arbejdet
Tilsætning af Bovaer kan måske reducere metanudledningen med 5–10 procent. Men en omlægning til økologiske principper, hvor dyrene græsser naturligt, kan reducere klimabelastningen med op til 60–70 procent – samtidig med, at natur, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed styrkes.

Drøvtyggernes evne til at fordøje græs er en evolutionær succes, ikke et klimaproblem. Det er mennesket, der med intensiveret produktion og kemiske løsninger har skabt ubalancen. Hvis vi virkelig vil fremtidssikre landbruget, skal vi bruge vores sunde fornuft og lade naturen arbejde for os – ikke mod os.

En appel til politikerne
Vi opfordrer derfor politikerne til at skabe de rigtige rammer, så omstillingen til økologi kan komme op i omdrejninger, frem for at insistere på kemi til danske landbrugsdyr. For spørgsmålet er, om produkter som Bovaer reelt bidrager til et grønt Danmark – eller blot fungerer som en belejlig genvej, der både kan have alvorlige konsekvenser for dyrene og gør, at vi kommer for sent med den grønne omstilling til skade for dyr, mennesker og natur.

NYHEDER

Læs også:

Lille hvid tiger vækker glæde i hårdt presset zoo