»Når folk synes, min dreng er uopdragen, så har jeg nogle gange lyst til at sige, at han er autist. Men det gør jeg ikke. For jeg er bange for, at folk tager de forkerte hensyn. Når man siger autist, tænker de fleste på filmen Rainman , hvor Dustin Hoffamnn er en hårdt ramt autist. Og min dreng er jo slet ikke sådan,« siger Susanne Toft, der er mor til Zacharias på seks.

Så hun fortæller ikke noget til de andre forældre, men skolen ved det, for han skal have støttetimer.

Altid anderledes

Men blandt klassekammeraterne er han bare Zacharias, som de leger med, og i dag har han en kammerat med hjem fra skole. Når drengene leger sammen, tænker man ikke over, at han er et barn med en diagnose. For han ligner en hvilken som helst anden seksårig.

Men han er anderledes, og det har han været altid:

»Vi vidste allerede, da han var to år, at han var an­­­derledes. Han ville ikke være sammen med de andre børn, og han kunne ligge længe og gemme sig under et bord i vuggestuen. Så han fik stillet diagnosen tidligt, og vi har fulgt en ABA-be­hand­ling lige siden. Med lidt støtte kan han sagtens klare sig blandt almindelige børn,« forklarer hans mor.

Zacharias har Aspergers Syndrom, som er en variant af autisme. Det betyder, at han er normalt begavet, men han har det sværere med social kontakt end andre børn, han bliver også nemt opmærksomhedsforstyrret. Han fordyber sig pludselig i en detalje og ænser ikke noget andet omkring sig.

»Det gik rigtig godt i bør­nehaven, men da han begyndte i skole, gik det igen dårligere. Han var ked af det, og han ville ikke deltage i undervisningen. Så jeg tog orlov og var sammen med ham i skolen, og nu går det bedre igen. Han har fået en støttepædagog 10 timer hver uge i klassen og 10 timer i fritidsordningen,« fortæller Susanne Toft.

Brug for støtte

Hun er ikke i tvivl om, at hendes dreng hører hjemme i folkeskolen. Men uden støttetimer ville det ikke kunne gå, og hun mener stadig, der er brug for mere hjælp.

»Zacharias har brug for at være sammen med almindelig børn, for så lærer han almindelig adfærd, og det har han godt af. Han ligger i gråzonen, for han er ikke hårdt ramt som autist. Men der er brug for supervision, og jeg håber pædagogisk psykologisk rådgivning kan hjælpe os mere,« siger Susanne Toft, der kæmper en kamp med kommunen.

»Skolen og læreren er virkelig gode. Ifølge folkesko­leloven skal skolen være rummelig og kunne klare et barn som Zacharias, og det kræver altså ressourcer. Det, som tager modet fra mig, er ikke mit barns diagnose, men den kamp jeg har med kommunen,« siger Susanne Toft.