Sikkerhedsinspektøren har sved på panden. Sygdom har betydet, han i sidste øjeblik har måtte træde ind for at gennemføre det obligatoriske sikkerhedsmøde på byggepladsen for nyankomne.

- Kæft noget lort, mumler han, mens han tumler med en genstridig projektor:

- English or danish, spørger han derefter den søvnige flok, der består af ni mænd med store tattoverede overarme og Kansas-skjorter.

Tre polakker bagerst i skurvognen beder om engelsk.

Avisen.dk er på besøg hos byggepladsen ved Amagerværket, der muligvis er Danmarks bedste arbejdsplads. Her er nemlig fyldt med jord- og betonarbejdere; et erhverv der er blevet rost til skyerne i en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Jobbet er blandt Danmarks bedste på en lang række parametre inden for psykisk arbejdsmiljø.

Ifølge den nye rapport bliver jord- og betonarbejdere ikke ramt af stress og depression. De har også et lavt et arbejdstempo, tager ikke arbejdet med hjem og har gode kollegaer. 

Arbejdet er dog stadig et af Danmarks farligste, derfor skal sikkerheden være helt i top.

- If you got a colleague who is burning or hurt, you should call 112, fortsætter sikkerhedsinspektøren til spredte gab fra byggepladsens nyankomne arbejdere, mens vi arbejder os igennem slides på en powerpoint.

En god arbejder er en glad arbejder

53-årige Kurt Nielsen har arbejdet som jord- og betonarbejder i 30 år og er formand på Per Aarsleffs byggeplads ved Amagerværket, hvor der er omkring 170 jord- og betonarbejdere i gang.

Han ryster lidt på hovedet over den nye rapport.

- Jeg synes måske, den er lidt rosenrød, siger han med et smil.

Alligevel kan han genkende store dele af den. Som leder har han nemlig sine "drenges" arbejdsglæde som første prioritet. Men selvom han betegner de arbejdere, som han har ansvaret for, som en form for familie, er det ikke af ren næstekærlighed. Det er faktisk business.

- Når ting er sjovt, så når du også mere. Arbejdsglæde er en sjov størrelse, for du kan ikke måle, hvor meget det er værd. Jeg kan bare konstatere, at hvis du fjerner den, så koster det på bundlinjen, siger Kurt Nielsen.

Blot noget så omskifteligt som vejret kan gøre en forskel.

 - Det værste ved at være jord- og betonarbejder er regnvejr. Der er ingen, der kan lide det, vi hader det! Det er så negativt for alting, og det smitter af, siger Kurt Nielsen og skutter sig i kontoret, som han for 20 år siden indtog som formand, fremfor at stå ude i kulden.

Talen om regn får pladsens civilingeniør til for en kort stund at titte op fra sin computerskærm på den anden side af bordet.

- Du kan måle en produktionsforskel på sommer og vinter på 25-30 procent, hvis du laver det samme stykke arbejde. Det er på grund af det klamme vejr, konstaterer han tørt.

Skyd hesten

Vejret kan Kurt Nielsen selv med tre årtiers erfaring ikke gøre noget ved.

Så når han skal sørge for, at "drengene" har det godt, er det via en god løn, knivskarp planlægning og kommunikation, så alle ved, hvad de skal. Og så ikke mindst sørge for at hele sjakket har det hyggeligt sammen.

- Glade mennesker producerer mere end sure mennesker. Så en af mine kæpheste er, at de skal have det godt, når de går på arbejde. Det skal være sjovt at gå på arbejde. Jeg gider ikke, at de går rundt og irriterer hinanden. Hvis der går en hest derude og bider de andre, siger Kurt Nielsen og nikker ud mod byggepladsen:

- Så bliver den skudt. De skal kunne arbejde sammen.

Han kaster et hurtigt blik på Avisen.dk's udsendtes støvler, der egner sig mere til rød løber end grus og støbejern, før vi bevæger os ud på selve byggepladsen. 

- Du skal have noget andet på, end de der badesandaler, hvis vi skal ud, siger Kurt Nielsen syrligt og bevæger sig dybere ind i skurvognen for at finde et par sikkerhedssko.

Psykisk og fysisk stress

På byggepladsen er de mange jord- og betonarbejdere i gang med at ombygge det massive Amagerværk til afbrænding af biomasse frem for kul.

Kurt Nielsen fortæller med stolthed i stemmen om de nye skorstene på over 100 meter og turbiner, der skal understøttes af over 57.500 ton beton og 1.000 ton armeringsstål. På hele pladsen stikker tusindvis af støbejernsrør op af fundamentet som på en nålepude.

Byggepladsen fra oven. Foto: Kurt Nielsen.

Er det Danmarks bedste arbejdsplads? Ikke hvis man spørger Jannik Juul Nielsen, der er jord- og betonarbejder under Kurt Nielsen. Til det bliver kroppen simpelthen for nedslidt.

- Kurt tager det psykiske stress. Vi bliver bare fysisk stressede, siger han.

- Det handler bare om at være i ordentlig form og planlægge, svarer Kurt Nielsen med et grin og klapper Jannik på skulderen. 

- Man kan ikke planlægge sig ud af fysisk stress, bider Jannik igen og bekender, at når man har kendt hinanden i 15 år, kan man godt gå lidt hårdt til hinanden med et glimt i øjnene.

Humøret er højt på byggepladsen, hvor 40 mænd er i gang med at støbe fundamentet for det nye anlæg. Under solen på et sirligt net af støbejern bevæger de sig ubesværet rundt, mens journalisten vakler som en Bambi på glat is, og slynger vittigheder over larmen fra skærebrændere og vinkelslibere.

De røde hjelme

Trods det gode humør, en løn på op mod en halv million om året og et dokumenteret fantastisk psykisk arbejdsmiljø, er det svært at lokke danskerne til at blive jord- og betonarbejdere.

Lidt væk fra de 40 danskere på støbejernsnettet arbejder en større flok med røde hjelme. Det er polakkerne, der holder til i ét sjak. Ifølge Kurt Nielsen er næsten hver tredje jord- og betonarbejder på hans plads østarbejdere, og det er ikke en spareøvelse.

- Per Aarsleff er jo et stort og respektabelt firma. Så vi har ikke råd til at skære hjørner, og hvis du hyrer dem by the book, er der ikke penge at spare, siger han.

Hvis det stod til Kurt Nielsen, ville han helst have et hold kun med danskere. Polakkerne har egen formand, da de ikke kan dansk og i højere grad end de danske arbejdere har brug for vejledning. Kvaliteten er ikke nødvendigvis ringere, men det er bøvlet.

- Det er ikke fordi, de er dårlige på nogen måde. De arbejder bare lidt mere gammeldags. De bærer oftere selv materialerne i stedet for at bruge maskiner, og de skal instrueres mere. Hvis de ikke bliver sat til noget, piller de mere næse end danskerne, siger Kurt Nielsen.

Når danskerne er færdige med en opgave, kan de hurtigt selv finde en ny. Foto: Kurt Nielsen.

De unge flygter

Når Avisen.dk taler med jord- og betonarbejdere er de alle stolte af deres arbejde, og den nye rapport bekræfter, at det også er et rart sted at arbejde. Alligevel skriger faget på ny ung arbejdskraft. 

Kurt Nielsen fortæller, at han senest har forsøgt at finde to nye elever. Trods flere forespørgsler og en rundringning på landets erhvervsskoler sidder han skuffet tilbage. For der er simpelthen ikke nogen.

Derfor må han fylde sit hold op med østarbejdere og voksenlærlinge. Men i den ideelle verden ville Kurt Nielsen helst have unge lærlinge ind, som han kan have i længere tid og selv oplære. Han fortæller stolt, at de sidste to blev sendt videre med topkarakterer.

Det er et fag med et godt psykisk arbejdsmiljø og en god løn. Alligevel mangler der folk. Hvordan hænger det sammen?

- Det hænger ikke sammen. Jeg ved ikke, om vi er nede i den blok, hvor det begynder helt nede i folkeskolen. Måske skulle man tage nogle flere fra på ungdomsuddannelserne? Der er måske nogen, der har bedre af at arbejde med hænderne end af at studere, spekulerer Kurt Nielsen.

Han så gerne, at politikerne dirigerede de unge mod fag, der mangler arbejdskraft i stedet for at alle og enhver død og pine skal være akademikere.

- Hvis de unge ikke ved noget om håndværksfag, hvordan skal de så beslutte det? Jeg tror skole- og erhvervsvejledere burde forklare om andre muligheder. I stedet for at fortælle de unge om den store palet af uddannelsesmuligheder, burde de måske forklare, hvor der mangler folk. For hvad skal du bruge din uddannelse til, hvis der ikke er noget arbejde, spørger Kurt Nielsen til slut.