For første gang nogensinde står Sinn Féin til at blive det største parti i Nordirland.
Med 18 mandater i det nordirske parlament, Stormont, lægger Sinn Féin dermed solid afstand til Det Demokratiske Unionistparti (DUP), som står til at få 12 mandater.
Det skriver det britiske medie BBC.
De sidste stemmer mangler endnu at blive talt op, men med en foreløbig tilbagegang på 6,7 procentpoint i stemmerne til DUP ser det svært ud for unionisterne at indhente Sinn Féins forspring.
Sinn Féin peger på Michelle O'Neill som landets førsteminister.
Hun skriver på Twitter, at det er en "historisk dag".
- Vi kommer til at knokle for alle, skriver hun.
Valget er historisk, fordi Sinn Féin som Nordirlands største parti for første gang vil kunne udpege en førsteminister.
Det har historisk set været unionisterne, som ønsker at forblive en del af Storbritannien, som har siddet på den post, lige siden Nordirland blev en del af Storbritannien i 1921.
Sinn Féin udgjorde engang den politiske fløj af den irske oprørsbevægelse IRA. I 1970'erne og 1980'erne var det ulovligt at give partiets ledere taletid i radio og tv.
IRA kæmpede for, at Nordirland skulle genforenes med Irland - en kamp, som stadig er en mærkesag for Sinn Féin.
Under valgkampen har Sinn Féin dog nedtonet kampen for et forenet Irland for ikke at skubbe centrumvælgere og moderate unionister væk. Mange vælgere er mest optaget af sundhedssektoren, uddannelse og store prisstigninger.
Valget af Sinn Féin kan betyde problemer for den ordning, som blev indgået mellem Nordirland og Storbritannien i kølvandet på sidstnævntes udtræden af EU.
Da Storbritannien forlod EU og det indre marked, skulle der findes en løsning på, hvordan man kunne tjekke, at varer der kom fra Storbritannien og ind i Irland - som stadig er medlem af EU - levede op til EU's regler for det indre marked.
En fysisk grænse mellem Nordirland og Irland blev set som udfordrende for den politiske stabilitet mellem de to lande. Sinn Féin tilsluttede sig i 1998 den historiske Langfredagsaftale med de protestantiske unionister efter tre årtier med vold og blodudgydelser.
Derfor blev der indgået en aftale om, at varer fra Storbritannien kunne blive tjekket ved nordirske havne, når de blev importeret. De skulle ellers være blevet tjekket mellem Irland og Nordirland - den egentlige grænse mellem EU og Storbritannien.
DUP er imod aftalen, fordi partiet mener, at en grænse mellem Nordirland og resten af Storbritannien underminerer Nordirlands plads i det britiske fællesskab.
Partiets leder, Jeffrey Donaldson, sagde ifølge BBC under valgkampen, at DUP ikke ville tage del i regeringssamarbejdet, hvis ikke Nordirlandsprotokollen blev ændret.
En del af Langfredagsaftalen indebar, at regeringsmagten i Nordirland altid skal være delt mellem unionister og nationalister.
EU har ifølge BBC afvist at fjerne grænsen, men er alligevel forberedt på at gøre indrømmelser i mængden af varer, der skal tjekkes ved grænsen.
Aftalen skal fornys regelmæssigt, og i december 2024 skal et flertal i det nordirske parlament altså stemme for at forlænge den, hvis den skal stå ved magt.
Hvis ikke det sker, vil aftalen ophøre to år senere.
/ritzau/