I den gamle Vilhelm Lauritzen-terminal i Københavns Lufthavn fortæller ansatte om små, uforklarlige oplevelser, som de kærligt kalder Olsen.
Nu har podcasten Mørkeland fortalt historien om drabet, der måske ligger bag navnet.
Læs videre og få både spøgelseshistorien, drabssagen og historien om den fredede bygning.
Den gamle Vilhelm Lauritzen-terminal ligger i dag lidt væk fra den del af Københavns Lufthavn, som de fleste rejsende kender. På bagsiden af lufthavnen, ved Maglebylille, står den hvide, fredede bygning som et stykke dansk arkitekturhistorie. Terminalen blev opført i 1939 og var Københavns Lufthavns første egentlige terminalbygning. I dag bliver den blandt andet brugt til særlige arrangementer, kurser og modtagelser.
Opført: 1939
Arkitekt: Vilhelm Lauritzen
Sted: Københavns Lufthavn, i dag ved Maglebylille
Funktion dengang: Københavns Lufthavns første egentlige terminalbygning
Arkitektur: Regnes som et hovedværk i nordisk funktionalisme og dansk modernisme
Flytning: I 1999 blev bygningen flyttet 3,8 kilometer over lufthavnens område og startbaner på sammenkoblede blokvogne.
I dag: Fredet bygning, der blandt andet bruges til særlige arrangementer og modtagelser
Men blandt nogle af dem, der arbejder i bygningen, er terminalen ikke kun forbundet med historie, arkitektur og smukke rum. Den er også forbundet med Olsen.
Sådan fortæller Maria Ransborg Toftlund, der arbejder med security i Københavns Lufthavn. Hun har haft både undervisning, kurser og kontor i den gamle terminal - tæt på det kontor, hvor Ole Nordstrøm Olsen sad, før han blev dræbt i 1984.
Tror ikke på spøgelser
Hun understreger, at terminalen først og fremmest er en utrolig flot og historisk bygning, som mange ansatte holder af at være i, men der sker også ting, som de ikke helt kan forklare.
- Jeg tror egentlig ikke på spøgelser, men jeg har oplevet flere ting derude, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal tro, fortæller hun til Avisen.dk.
For Maria Ransborg Toftlund og kollegerne er Olsen ikke noget, de går rundt og er bange for. Snarere er det blevet en slags intern vandrehistorie, som de hygger sig med. Når en dør binder, en nøgle driller, eller noget i den gamle bygning opfører sig mærkeligt, kan forklaringen hurtigt blive: Det er Olsen.
- Vi putter nok Olsen lidt på alt, der sker. Noget af det skyldes sikkert bare, at det er en gammel bygning, hvor døre kan binde og sådan noget. Men det er blevet en del af humoren, fortæller hun.
Stop så, Olsen
Et af de små ritualer handler om døre, der ikke vil låses op.
- Hvis en dør ikke vil åbne, så ryster vi lidt med nøglebundtet og siger: ‘Stop så, Olsen.’ Og så kan den pludselig godt låses op, siger hun og griner.
Andre oplevelser er sværere at forklare. En eftermiddag sad Maria Ransborg Toftlund alene på sit kontor i terminalen, da hun ud af øjenkrogen fornemmede, at der stod en person i døråbningen.
- Jeg var slet ikke i tvivl om, at der stod nogen, fortæller hun.
Men da hun kiggede op og bagefter gik rundt for at se efter, var der ingen. Hun var alene i bygningen.
- Der tog jeg altså hjem, siger hun.
Hun fortæller også om episoder, hvor to ansatte har været alene på arbejde i bygningen, og vandhanerne på toilettet pludselig tænder. Nogle gange må de ud og slukke dem mere end én gang, selv om der ikke er nogen i toiletbåsene eller i resten af bygningen.
- Så finder vi på forklaringer, siger hun.
En kollega fik også et chok, da en stor runddør ved indgangen ifølge Maria Ransborg Toftlund begyndte at dreje af sig selv.
Kendte ikke historien
Historien om Olsen blev for nylig taget op i podcasten Mørkeland. I episode 312, Hjemsøgt lufthavnsterminal og djævelsk kirkedrab”, fortæller værterne om drabssagen fra 1984 og om de henvendelser, de gennem tiden har fået om påståede spøgerier i Vilhelm Lauritzen-terminalen.
For Maria Ransborg Toftlund og kollegerne var det første gang, de hørte hele historien bag den virkelige Ole Nordstrøm Olsen.
- Vi kendte godt Olsen-fortællingen, men vi kendte ikke hele mordsagen, fortæller hun.
Hun er stadig ikke sikker på, om den tragiske drabssag faktisk har noget med deres Olsen at gøre. Måske er forbindelsen lidt for dramatisk i forhold til de små pudsigheder, de oplever i hverdagen. Måske er det bare en gammel bygning med lyde, døre, træk og teknik, der lever sit eget liv.
Men fortællingen har sat sig fast, og når noget opfører sig mærkeligt i terminalen, er Olsen stadig det navn, der bliver nævnt. Sådan har det været længe. Hvorfor husker ingen helt, men måske der er en sammenhæng.
Den virkelige sag er tragisk. Ole Nordstrøm Olsen blev dræbt tirsdag den 15. maj 1984 klokken 16.30 i Københavns Lufthavns daværende administrationsbygning på Flyvervej i Kastrup af en af sine ansatte, den jævnaldrende ingeniør Jørgen Pedersen.
Offer: Ole Nordstrøm Olsen
Alder: 52 år
Dato: Tirsdag den 15. maj 1984
Tidspunkt: Klokken 16.30
Sted: Københavns Lufthavns daværende administrationsbygning på Flyvervej i Kastrup
Dødsårsag: Flere knivstik
Gerningsmand: Jørgen Pedersen, 52 år
Baggrund: Et længerevarende anspændt forhold mellem de to mænd på arbejdspladsen. Ole var chef på stedet
Efter drabet: Gerningsmanden ringede til sin hustru, som tog til stedet og fandt Ole Nordstrøm Olsen død
Der findes naturligvis ingen dokumentation for, at det spøger i Vilhelm Lauritzen-terminalen, men i en bygning med så meget historie skal der ikke meget til, før små oplevelser bliver til fortællinger. Og i den gamle terminal i Kastrup har fortællingen fået et navn: Olsen.