Et nyt forsknings- og innovationsprojekt vil give traktoren et altseende øje.
Ved hjælp af kameraer og kunstig intelligens sikres, at landmanden kun sprøjter, hvor der er behov.
Samtidig reduceres mængden af gift.
Et nyt dansk forskningsprojekt vil bruge kunstig intelligens og højopløselige kameraer til at skære markant ned på landbrugets forbrug af sprøjtemidler. Projektet, der bærer navnet OdinsAEye, har netop modtaget 8,3 millioner kroner fra Innovationsfonden og har som ambition at reducere herbicidforbruget med mindst 40 procent.
Kernen i projektet er et intelligent kamerasystem kaldet CropCareCam, der kan monteres på landmændenes eksisterende traktorer og redskaber. Kameraerne indsamler detaljerede billeddata fra marken og bruger kunstig intelligens til at kortlægge, præcist hvor der er ukrudt eller skadedyr – og dermed hvor der reelt er behov for at sprøjte.
Det står i skarp kontrast til nutidens praksis, hvor landmænd ofte sprøjter hele marken for en sikkerheds skyld, fordi der mangler et digitalt bindeled mellem observationer i marken og de maskiner, der udfører arbejdet. Resultatet er unødvendigt forbrug af kemikalier på arealer, hvor det ikke ville have været nødvendigt.
Nemmere at beslutte
Projektet ledes af seniorforsker Rasmus Nyholm Jørgensen fra Aarhus Universitet, og han understreger, at teknologien ikke skal overtage landmandens rolle, men styrke hans eller hendes beslutningsgrundlag.
- Vi bygger et system, der fortæller, hvornår der skal handles, og endnu vigtigere, hvornår man trygt kan lade være. Hvis vi kan ramme plet med kunstig intelligens og kameraer på de eksisterende redskaber, kan vi reducere herbicidforbruget med mindst 40 procent uden at gå på kompromis med bundlinien. Det er et kæmpe skridt for den grønne omstilling af landbruget, siger Rasmus Nyholm Jørgensen.
Dansk landbrug står under voksende politisk og samfundsmæssigt pres for at reducere brugen af pesticider af hensyn til miljø, grundvand og biodiversitet. Samtidig skal produktiviteten opretholdes, og økonomien skal hænge sammen for den enkelte bedrift. Netop den balance forsøger OdinsAEye at ramme ved at gøre præcisionslandbrug tilgængeligt gennem eftermontering på det udstyr, landmændene allerede ejer.