For første gang får Danmark en samlet national sundhedsplan. Sundhedsminister Ida Auken har nu fastlagt planen for perioden 2027-2030, der træder i kraft den 1. januar 2027 og skal fungere som centralt styringsredskab for hele sundhedsvæsenet.
Planen skal ifølge ministeriet bidrage til et stærkere nært sundhedsvæsen, mere sammenhængende borgerforløb og en bedre fordeling af ressourcer på tværs af landet. Ambitionen er en strukturel omstilling, hvor flere opgaver løses tættere på borgeren, og hvor ressourcerne i højere grad følger behovene i de enkelte dele af landet.
Bred politisk forankring
Den nationale sundhedsplan bygger på et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen. Oplægget er udarbejdet med inddragelse af patientorganisationer, faglige aktører, regioner, kommuner og eksperter og har dermed en bred forankring i sundhedsvæsenets aktører.
KL og Danske Regioner har via sommeraftalen 2026 bakket op om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg. Dermed står både kommuner og regioner bag den retning, som planen udstikker for de kommende fire år. Opbakningen fra de to parter er central, fordi størstedelen af sundhedsopgaverne løses i regionernes sygehuse og i kommunernes hjemmepleje, sundhedspleje og genoptræning.
Eksisterende planer skal revideres
Med den nationale sundhedsplan følger også et krav om, at eksisterende planlægningsværktøjer skal bringes i overensstemmelse med den nye ramme. Både nationale og decentrale planer skal senest den 1. januar 2028 være revideret, så de afspejler prioriteringerne i den nye plan.
Det betyder, at regioner og kommuner får omkring et år efter planens ikrafttræden til at tilpasse deres egne strategier, kapacitetsplaner og samarbejdsaftaler. Formålet er at sikre, at der ikke opstår modstridende styringssignaler mellem det nationale niveau og de decentrale aktører.
Fokus på det nære sundhedsvæsen
Et af de centrale elementer i planen er en styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Det dækker over den del af sundhedsindsatsen, der foregår i almen praksis, i kommunerne og tæt på borgerens hverdag – frem for på specialiserede sygehusafdelinger.
Med en aldrende befolkning og et stigende antal borgere med kroniske sygdomme har både faglige organisationer og politikere gennem flere år efterspurgt en klarere retning for, hvordan sundhedsvæsenet skal håndtere presset. Den nationale sundhedsplan skal ifølge ministeriet levere netop den retning ved at sætte fælles mål og pejlemærker for perioden frem mod 2030.
Planen dækker perioden 2027-2030 og forventes at danne grundlag for kommende politiske forhandlinger om økonomi og prioriteringer i sundhedsvæsenet.