Sigurd Barrett scorer 24 år yngre violinist
Sigurd Barrett er faldet for violinisten Heidrun Petersen. Foto: SCANPIX arkiv
Den populære børnevært er nyforelsket, skriver ugeblad.

Bjørnen Bjørns far er en glad mand. 48-årige Sigurd Barrett er nemlig forelsket. Den populære børneværts udkårne er 24 år gammel, hedder Heidrun Petersen og er violinist. Det fortæller Sigurd Barrett til Billed-Bladet.

- Vi mødtes til en koncert, og så begyndte vi at ses, forklarer Sigurd Barrett til ugebladet, som hilste på det nye par, da bakkesangerinden Tina Grunwald i weekenden holdt 60 års fødelsesdagsfest.

Alderforskellen er intet problem for parret, der har kendt hinanden i et halvt år tid.

- Det med alderen tænker jeg aldrig over, og vi taler heller ikke om det, siger Heidrun Petersen ifølge Billed-Bladet.

Sigurd Barrett har fem børn fra sit ægteskab med operasangeren Winnie Merete Barrett, som han var sammen med i 21 år. De gik hver til sit i 2012. 

Sigurd Barretts nye kærlighed fortæller, at de fem børn har taget godt imod hende.