I vanlig stil bebuder den afgående minister Søren Pind (V), at han vil sige farvel til dronning Margrethe iført sort uniform med guldknapper, -krave og fjerprydet hat (se herunder).
På Twitter har Søren Pind, siden han meddelte at han med det samme fratræder som minister og forlader Christiansborg, lagt flere billeder op - blandt andet et billede, hvor han er iført uniformen.
Ved billedet skriver Søren Pind: "Eneste rette påklædning til mødet med majestæten i morgen #ministeruniform".
Og det er ikke en hvilken som helst uniform. Det er en uniform, som landets ministre bar frem til 1909, skriver Berlingske.
Han har selv tidligere sagt, at uniformen koster 40.000 kroner.