Når en mindreårig pige eller dreng bliver sex-misbrugt, er det ikke kun et traume her og nu. Krænkelserne sætter ofte så dybe spor, at det skader barnets arbejdsliv, når det bliver voksent.
Nye tal fra Socialstyrelsens 'Årsstatistik 2012' viser, at det er langt sværere for voksne med senfølger efter sex-overgreb i barndommen at få fodfæste på arbejdsmarkedet, end det er for andre.
I aldersgruppen 38-47 år er kun 42 procent af de sex-misbrugte i job. I den samlede befolkning er 85 procent i job. Der er med andre ord en forskel i beskæftigelsesgraden på 43 procentpoint.
"Det er helt syret. Jeg er sikker på, at der er social slagside i tallene," siger Lisbeth Zornig Andersen, stifter og partner i Huset Zornig, der blandt andet udvikler viden til at hjælpe udsatte danskere, så de kan få et produktivt arbejdsliv.
Hun er selv vokset op i et hjem, hvor moderen drak, og stedfaderen krænkede hende seksuelt. Misbrug, som hun beskriver i bogen 'Zornig - vrede er mit mellemnavn'.
Lisbeth Zornig Andersen tror, at tallene dækker over, at mange sex-misbrugte har haft en barndom i det, hun kalder underklassen.
"For dem, der også vokser op med fattigdom og mobning i skolen, er der en række traumer, der gør, at det er svært at få og fastholde et job," forklarer hun.
Så traumatiserende som krig
Når voksne med senfølger skal beskrive deres hovedbeskæftigelse, ser top tre sådan her ud:
- Førtidspensionist (20 procent)
- Studerende (19 procent)
- Arbejdsløs (16 procent)
"Jeg møder mange som først i en alder af 30-40 år begynder at fortælle andre om, hvad der skete i deres barndom. For dem kan det være vanskeligt at få den rette behandling," siger Lisbeth Zornig Andersen.
Det samme gør Carsten Borup. Han er formand for Landsorganisationen mod seksuelle overgreb.
"For mange kommer bevidstheden om de seksuelle overgreb sent i livet, og den kommer derfor som en bombe. Folk går i bogstavelig forstand fra hinanden af udmattelse," forklarer han og tilføjer:
"Der er virkelig en social deroute i det at være blevet seksuelt misbrugt som barn. Mange ender på en pension."
Flere sex-misbrugte børn får senere diagnosen post-traumatisk stress. Den samme diagnose, som hver tiende danske kampsoldat har fået efter krigen i Afghanistan.
Ni procent bliver sex-misbrugt
En større undersøgelse blandt danske 9. klasseelever fra 2008 viste, at fem procent af drengene og 22 procent af pigerne havde haft uønskede seksuelle erfaringer, da de var under den seksuelle lavalder.
En procent af drengene og ni procent af pigerne mente, at der var tale om et decideret sex-overgreb.
I dag voksne med senfølger få gratis psykologhjælp i maksimum 11 timer, hvis sex-misbruget fandt sted, før de fyldte 18 år.
Et maksimum, som fagfolk helst så fjernet.
"Det handler blandt andet om at få bearbejdet den skam, der er en konsekvens af misbruget, og det koster penge. I nogle tilfælde kan du søge om at få betalt psykologhjælp. Sådan bør det ikke være. Hvis du er blevet misbrugt som barn, skal du have gratis psykologhjælp. Punktum," siger Lisbeth Zornig Andersen fra Zornig Huset og tilføjer:
"Jeg fik selv psykologhjælp. Jeg havde ikke været her i dag, hvis det ikke havde været for den. Jeg gik til psykolog hver uge i tre år."
Carsten Borup fra Landsorganisationen mod seksuelle overgreb kunne ikke være mere enig.
"Den psykologhjælp ofre for seksuelle forbrydelser får i dag er slet ikke tilstrækkelig. Der burde være ubegrænset hjælp i stedet for det maksimum på 11 timer, der er gældende i dag," mener han.