Da Pia Mie Haase var lille blev hun - med egne ord - tortureret og voldtaget af sin egen far.
Hun har siden kæmpet med konsekvenserne af den ulykkelige barndom. Pia Mie Haase har både fysiske og psykiske skader af misbruget.
Hun er blandt andet blevet opereret i skeden, fordi misbruget var så brutalt. Hun har desuden stærke smerter i både bryster, fod- og håndled.
Mens den 57-årige kvinde har kæmpet med flashbacks fra, når hendes biologiske far for eksempel overhældte hende med spiritus og stak ild til hende, føler hun også, at hun har kæmpet med sin kommune.
Ifølge Pia Mie Haase har kommunen haft meget lidt forståelse for hendes skader.
"Der skal et nyt menneskesyn til ude i kommunerne. Vi er ikke samfundets laveste klasse. Vi er værd at hjælpe. Vi er ikke spild af ressourcer," siger hun.
Bryd mønstret!
Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse har de fleste af landets kommuner ikke noget beredskab til at tage sig af voksne som Pia Mie Haase.
Det er dybt problematisk, mener hun.
"Hvis ikke der kommer styr på de her menneskers skader, og de får børn, så risikerer børnene også at få skader. Mønstret skal brydes, ellers bliver det dyrt for samfundet," siger Pia Mie Haase.
Hun kender mange kvinder, der ikke får den hjælp, de har behov for.
Pia Mie Haase fik af samme grund foretræde for Folketingets socialudvalg i 2012.
"Sagsbehandlere skal blive bedre til at møde og hjælpe voksne med senfølger. De skal på kursus. Alternativt bør regeringen lave en eller flere task forces, der kan rykke ud og rådgive kommunerne. Vi har ikke set den sidste Brønderslev-sag," mener hun.
Misbrugte får selv et misbrug
Ifølge en nyere undersøgelse er ni procent af pigerne i en dansk 9. klasse blevet sex-misbrugt mindst en gang. Ifølge Pia Mie Haase lukker landets politikere øjnene for, hvor stort problemet er.
Der er sket meget i forhold til indsatsen over for børnene, men de voksne svigtes, mener hun.
"Mange har fået et misbrug af den ene eller anden art. Nogle er endt i prostitution. Andre i voldelige ægteskaber, hvor de og børnene tager yderligere skade," siger Pia Mie Haase.
Ofte har ofrene brug for fred og ro til at modtage massiv psykologhjælp for at bearbejde barndommens traumer.
"To års intensiv behandling, hvor den tilskadekomne får fred og ro. Det er det, der skal til. Mindst. Nogle vil kunne passe et skånejob, mens andre kun vil have kræfter til at lære at lave sund mad til familien eller lignende," forklarer hun.
Parkeret på førtidspenion
Pia Mie Haase har måttet hyre en advokat får at få den hjælp af kommunen, som hun mener at have krav på, selvom der ikke er et formelt lovkrav om andet end psykologhjælp til voksne med senfølger.
Hun har for eksempel kæmpet med at få hjælpemidler, og hvad værre er, oplever hun, at hendes traumer bliver reaktiveret, når hun taler med forskellige sagsbehandlere.
Pia Mie Haase har stort set selv måtte betale for den helhedsbehandling, der efter hendes mening er nødvendig, hvis den ikke alene skal være en trøst.
"Den kommunale hjælp, jeg har fået, har været både utilstedelig og utilgivelig," siger den 57-årige.
Pia Mie Haase håber, at hendes historie vil få politikere både i kommunalt og statsligt regi til at gøre noget for at styrke kommunernes beredskab til voksne med senfølger efter sex-misbrug i barndommen.
"Vil politikerne bare parkere de her mennesker på en pension og håbe, at de dør før tid? Jeg ved, at det er hårdt sagt, men sådan kan det godt føles, når du er voksen med senfølger. Jeg kender flere kvinder, der blev krænket som børn, og mange af dem har det virkelig skidt," siger hun.
Pia Mie Haases far er aldrig blevet dømt for sex-krænkelserne.