En barndom med sex-misbrug ender for flere med et voksenliv på overførselsindkomst.
Alligevel har de færreste kommuner et beredskab, der kan tage sig af denne gruppe borgere, før de ender som førtidspensionister.
En undersøgelse fra Servicestyrelsen under Socialministeriet viser nu, at kun 17 procent af landets kommuner har særligt uddannet personale, der ved, hvordan voksne, der er blevet sex-krænket, da de var børn og lider af senfølger, kan hjælpes og støttes.
"Det koster kassen - både personligt, men også samfundsøkonomisk. Vi beder kun om en støttende hånd i en kortere periode. Voksne med senfølger bliver sendt længere væk fra arbejdsmarkedet, hvis deres sagsbehandlere ikke ved, hvordan de skal støttes," siger Helle Borrowman, formand for foreningen SPOR, som arbejder arbejder for at synliggøre voksne med senfølger og forbedre deres forhold.
"Jeg ved godt, at alle sagsbehandlere ikke med ét kan vide alt om senfølger, men kommunerne kunne udpege en eller flere ressourcepersoner, der blev efteruddannet i netop senfølger," siger hun.
Tilbage til helvede
Kun 24 procent af de kommuner, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, har en person eller et team, der kan tage sig af voksne med senfølger.
Ifølge foreningen SPOR kan det manglende beredskab være direkte skadeligt, fordi traumerne fra barndommen bliver reaktiveret.
"Som voksen med senfølger møder du tit overmagten, når du er på kommunen. De kan tvinge dig i for eksempel arbejdsprøvning. Det at blive tvunget til noget kan åbne en kanal direkte ned til barndommen. Du sidder med andre ord i helvedet en gang til," forklarer formand Helle Borrowman.
Hun er selv uddannet arkitekt. Da hun var lille, blev hun sex-krænket af sin far. I dag er hun på førtidspension.
Helle Borrowman erkender, at det kan være svært for den enkelte sagsbehandler at spotte en voksen med senfølger.
"Vi er vældig gode til at please. Det gælder også sagsbehandlere. For eksempel var der på et tidspunkt en kommunal sagsbehandler, der ville have mig fra sygedagpenge til dagpenge. Han mente, at jeg bare skulle melde mig rask og få et job. Jeg blev så grebet af eufori, at jeg var lige ved at gøre, hvad han sagde, selvom jeg havde været alvorligt syg i fem-seks år," siger formanden for SPOR.
Sex-misbrugte strander på førtidspension
For kort tid siden viste tal fra Socialstyrelsen, at kun 42 procent af voksne med senfølger i aldersgruppen 38-47 år har et job. Til sammenligning har 85 procent af den almene befolkning i samme aldersgruppe et job.
Der er med andre ord en forskel i beskæftigelsesgraden på 43 procentpoint.
Der er altså et stort potentiale for kommunerne, hvis de voksne med senfølger ikke tabes til førtidspension.
"Politikerne kan jo spørge sig selv: Hvad koster det, hvis en voksen med senfølger skal på førtidspension et helt liv? Sammenlignet med en pension vil den her indsats koste pebernødder," siger Pia Mie Haase, der selv blev sex-misbrugt som barn.
Hun har siden fået foretræde for Folketingets socialudvalg, fordi hun mener, at kommunernes indsats for voksne med senfølger er for dårlig.
KL: Beredskab er ikke afgørende
Der er ikke noget lovkrav om, at kommuner skal have et særligt beredskab for voksne med senfølger.
Ifølge Anny Winther (V), der er formand for social- og sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening er det ikke afgørende, om den enkelte kommune har specialuddannet personale eller ej.
"Det er en underlig slutning, at man ikke gør det godt nok, fordi man ikke har et specialteam. Det er vigtigere, at medarbejderne har en viden om, at borgere med senfølger kan kræve særlige kompetencer og en helhedsorienteret indsats," siger hun.
Fra socialminister Annette Vilhelmsen (SF) lyder der dog en løftet pegefinger til kommunerne.
"Voksne, som lider under seksuelle overgreb, de oplevede som børn, skal have den hjælp, som de har behov for, og det er vigtigt, at kommunerne har et beredskab, så de kan tilbyde den rette hjælp," siger hun.
Ministeren påpeger, at kommuner har mulighed for at indhente rådgivning fra en særlig videns- og specialrådgivningsfunktion i Socialstyrelsen, og at der sidste år blev afsat penge til at etablere tre regionale centre til behandling og rådgivning af personer med senfølger efter seksuelle overgreb.
24 procent har en særlig person eller et særligt team, der tager sig af voksne med senfølger.
17 procent har en eller flere ansatte, der er særligt uddannet til at støtte voksne med senfølger.
4 procent har informationsmateriale, der fortæller personalet om sagsgange og tilbud til voksne med senfølger.
3 procent har en særlig indsats for at opsøge voksne med senfølger.
O procent har udarbejdet en politik på området.
Kilde: Servicestyrelsen. Undersøgelsen er fra 2011, men den blev først offentliggjort for nylig.