Uden seniorerne ville store dele af det danske kulturliv gå i stå. Det er konklusionen i en ny rapport fra Kulturens Analyseinstitut, der kortlægger frivilligheden i kulturlivet.
Rapporten 'Frivillighed i Kulturlivet' bygger på svar fra 778 kulturaktører, som tilsammen tæller cirka 120.000 frivillige. De står hvert år bag 38.199 kulturaktiviteter rundt om i landet – fra museer og kunstforeninger til lokale festivaler og spillesteder.
Omkring to tredjedele af de kulturfrivillige er født før 1970, og den klart største enkeltgruppe er de 66-75-årige. Dermed er seniorer ikke bare en betydelig, men den bærende kraft i den daglige drift.
Ifølge rapporten bidrager de seniorfrivillige med erfaring, stabilitet, faglighed og lokal hukommelse – ressourcer, som mange kulturinstitutioner er helt afhængige af. Rapporten slår fast, at en lang række kulturaktiviteter slet ikke ville eksistere uden de ældre frivillige.
Vigtig rolle
Den vurdering genkender man i Roskilde Kunstforening, hvor sekretariatskoordinator Gitte Werner peger på seniorerne som foreningens fundament.
- Det er nogle livserfarne mennesker, som har en masse erfaring at trække på. De er meget kunstinteresserede og de vil rigtig gerne bidrage. Det er jo en stor ressource, fordi uden dem og deres bidrag ville vores forening jo ikke eksistere, siger hun.
Rapporten rejser samtidig spørgsmålet om, hvad der skal ske, når den nuværende generation af seniorfrivillige trækker sig tilbage, og om yngre generationer er klar til at tage over.