Dansk politi kommer efter alt at dømme ikke til at skulle undvære det internationale samarbejde i Europol.
Efter hele 11 møder i EU-Parlamentet med en stribe nøglepersoner er udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) optimist.
- Nu har vi snakket om at få den løbet helt hjem, så vi stadig kan få informationen til at flyde. Det tror jeg på lykkes, siger udenrigsministeren.
Udfordringen består i, at et flertal af de danske vælgere i 2015 stemte nej til at erstatte det danske retsforbehold med en tilvalgsordning.
Det betød, at Danmark ikke kan være med i Europol.
Som et alternativ til det fulde medlemskab håber regeringen nu på at sikre en særaftale, inden samarbejdet formelt afbrydes 1. maj.
Anders Samuelsen påpeger i den forbindelse, at ikke kun Danmark har en interesse i en aftale.
- Vi står sammen om, at vi skal bekæmpe terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, siger han.
EU-Parlamentet har tidligere krævet, at den danske særaftale skal udløbe efter fem år. Regering satser dog på, at en revurdering af aftalen i 2020 vil stille parlamentet tilfreds.
Også på det punkt oplever Anders Samuelsen, at det går den rigtige vej.
- Det er ikke endeligt afgjort, men jeg tror, at der er en stor forståelse for vores synspunkter. Det grundlæggende er, at der er en klar forståelse for, at vi ikke kan stå i en situation, hvor Danmark er udenfor, siger han.
Formelt set har parlamentet ikke mulighed for at blokere indgåelsen af aftalen. Men de folkevalgte har ret til at blive hørt.
Det næste skridt i processen er, at parlamentarikerne vedtager deres høringssvar på en samling 27. april i Bruxelles.
Derefter har medlemslandene tre dage til at underskrive den endelige aftale.
Den danske særaftale vil ikke give dansk politi direkte søgeadgang i Europols databaser som i dag.
I stedet får politiet adgang til oplysninger via dansktalende personale.
På sigt frygtes det, at det vil være en begrænsning i jagten på forbrydere, da danske betjente dermed ikke kan søge i Europol via en smartphone.
/ritzau/