Kristelig Fagforening vil have indenrigsministeren til at gribe ind, efter at en Gallup-undersøgelse har vist, at 66 procent af de offentligt ansatte mener, at deres valg af fagforening har betydning for mulighederne for at få del i resultaterne af lokale lønforhandlinger.
Der er imidlertid ikke noget mærkeligt i, at rigtig mange offentligt ansatte forventer, at deres valg af fagforening kan påvirke deres lønvilkår. Det ville være underligt andet, og derfor kunne det såmænd med rimelighed være 100 procent af de offentligt ansatte, som deler denne forventning.
Overenskomst afgørende
Det handler om det helt fundamentale på arbejdsmarkedet; indgåelse af overenskomster, der fastlægger løn- og arbejdsvilkår.
Selvfølgelig må de ansatte, der tilvælger den fagforening, som har indgået overenskomsten på fagområdet, på samme måde som de ansatte, der tilvælger Kristelig Fagforening eller en af de andre overenskomst-løse foreninger, have en forventning om, at overenskomsten og varetagelsen af overenskomsten gør en forskel.
Netop indgåelse og vedligeholdelse af overenskomster er en af årsagerne til prisforskellen mellem de kristelige og de overenskomst-bærende fagforeninger.
Vrøvl om tvang
Kristelig Fagforening frygter, at de lokale lønforhandlinger vil indføre fagforeningstvang ad bagdøren. Det er i sagens natur noget vrøvl. Danske lønmodtagere er beskyttet mod fagforeningstvang, og i den offentlige sektor har eksklusiv-aftaler altid været ulovlige.
Kristelig Fagforening, Det Faglige Hus i Esbjerg og de andre prisbillige foreninger har imidlertid ikke overenskomster med de offentlige arbejdsgivere. Derfor afgør de ikke, om overenskomsterne giver ret til lokale lønforhandlinger. Og derfor kan de heller ikke skaffe deres medlemmer andel i de lokale lønaftaler, som de overenskomst-bærende fagforeninger indgår.
Discount-foreningerne er netop dannet for at kunne ligge i læ af de overenskomst-bærende fagforeninger, og derfor må de og deres medlemmer i sagens natur tage til takke med resultaterne af de overenskomst-bærende fagforeningers aftaler.
Ingen hokuspokus
Medlemmerne af de overenskomst-bærende fagforeninger har direkte indflydelse på, hvordan overenskomsterne udvikler sig. Det har ikke-medlemmer pr. definition ikke. Det er der ikke noget hokuspokus i.
Jeg har aldrig oplevet, at de offentlige arbejdsgivere har fremsat lønforslag, der kun skulle gælde de organiserede ansatte. Det gør FOA heller ikke.
En offentlig ansat medarbejder, der har fravalgt den overenskomst-bærende fagforening, kan derimod ikke forvente, at denne fagforening bruger medlemmernes kontingentkroner på at varetage ikke-medlemmers interesser.
Ved de lokale lønforhandlinger rejser FOA ikke krav om løntillæg til andre foreningers medlemmer. Det må disse medarbejderes foreninger selv klare.
Det er ikke usaglig forskelsbehandling, men derimod udtryk for, at valg af fagforening gør en forskel.