Af Mette Trudsø, FEMINA, Aller Media
I dag - fredag 5. juni - er det 100 år siden, danske kvinder fik stemmeret og kunne vælges til Folketinget. Her får du seks kloge kvinders bud på, hvor kampen for indflydelse ligger i dag.
Pernille Rosenkrantz-Theil gik ned med stress. Læs på Femina.dk, hvordan hun overså alle symptomerne.
Forfatteren: Vi skal insistere på kønskvotering
Pia Fris Laneth, forfatter, journalist og foredragsholder, udkommer til september med bogen ”1915 – da kvinder og tyende fik stemmeret”.
– Der er ingen tvivl om, at kvinders stemmeret var et kæmpevigtigt skridt. Men indflydelse er ikke kun kønsspecifikt, det handler lige så meget om, hvilket lag i samfundet man tilhører. En kvinde som mig, der er uddannet i statskundskab, skriver og har nem adgang til medierne, har nemmere ved at blive hørt og har dermed mere indflydelse end f.eks. mine egne kusiner, som har arbejdet på fabrik hele livet, er nedslidte og bliver jagtet, som var de dovne, fordi deres krop har sagt op.
– I politik går det godt, der er næsten 40 procent kvinder i Folketinget, vi har en kvindelig statsminister, og kvinder har brugt deres indflydelse til at stemme kvinder ind. Men inden for forskning og erhvervslivet er der kun 10 procent kvinder, fordi den gamle magtelite vælger den nye magtelite, og kvinder ved ikke, hvordan de skal bryde igennem. Det undrer mig, at kvinder ikke kan se, at den eneste måde at rokke ved det på er ved at insistere på kønskvotering. Dér er danske kvinder misforstået frigjorte og siger: Vi har ligestilling, kvinder kan alt, hvad vi vil – men det har man ikke, når man ikke har indflydelse på topposterne i det private erhvervsliv.
Du skal sørge for at få alenetid: Læs, hvorfor det er så godt for dig på Femina.dk
KVINFO-direktøren: Køn skal være et fælles anliggende
Nina Groes, direktør i KVINFO og tidligere iværksætter med egen rådgivningsvirksomhed – og i øvrigt barnebarn af en af landets første kvindelige ministre og formand for Dansk
Kvindesamfund Lis Groes.
– Indflydelse er at være med til at skabe de værdier, vi bygger vores samfund på, og være med til at tegne, hvad for et samfund vi vil have. At kunne stemme til og selv stille op til Folketinget er én form for indflydelse, men der er mange andre. Det betyder meget, hvilken lovgivning og hvilke
lovfæstede rettigheder vi har, og man håbede dengang for 100 år siden, at retten til at stemme også gav reel ligestilling, men det gjorde den jo ikke. Indflydelse findes jo også i kunst, kultur, virksomheder, medier – alle steder, hvor mennesker er, og værdier skabes. Og her tegner mænd sig stadig for hovedparten af toplederposterne. Det eneste sted, vi bryder den skævvridning, er faktisk inden for politik. Det er dér, vi er nået længst.
– Det er vigtigt for mig, at køn og ligestilling er et fælles og nærværende anliggende – for unge og gamle, for kvinder og mænd, for provins og storby såvel som internationalt. Hvis vi kigger tilbage, var ligestilling meget en dagsorden for min mor – og mange unge syntes, det var for deres bedstemødre. Men på det seneste har jeg kunnet mærke, at det også engagerer en hel masse unge, for hvem diskussionen om antallet af kvinder på bestyrelsesposter måske ikke er vigtigt – men det er hverdagssexisme og delingen af hævnporno på internettet eksempelvis.
Ligestillingsforskeren: Bryd det kønsstereotype arbejdsmarked
Helle Holt, seniorforsker i arbejdsmarked og ligestilling på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
– Der er sket en kolossal udvikling i kvinders indflydelse, hvad angår uddannelse – her har vi overhalet mændene, i særdeleshed på de længerevarende uddannelser.
– Men vi har stadig et kønsstereotypt uddannelsesvalg, hvor kvinder bevæger sig inden for den samme søjle – hvor de før blev sygeplejersker, bliver de nu læger, hvor de før
blev socialpædagoger, bliver de nu præster, og så videre. Og vi har stadig en offentlig sektor, der er præget af kvinder, og en privat sektor, der er præget af mænd.
– Vi mangler lige det sidste for at have lige indflydelse på arbejdsmarkedet. Uddannelsesvalget, kønsopdelingen på arbejdsmarkedet og det faktum, at vores arbejdsmarked ikke er særlig familievenligt – de tre faktorer fastholder hinanden og gør, at kønsstereotypierne bliver ved at køre bag ryggen af os. Vi bliver nødt til at erkende, at så længe arbejdsgiverne tænker på kvinderne som dem, der har hovedansvaret for familien, får vi ikke rykket på særlig meget. Derfor er forældre forpligtet til at prøve at brede paletten ud for deres unger, så hvis man f.eks. har en datter, der er god til matematik, så skal man ikke foreslå hende at blive sygeplejerske, men ingeniør. Det samme med uddannelsesinstitutionerne – de skal gøre uddannelserne attraktive for begge køn, og uddannelsesvejlederne skal udfordre de unge i stedet for at plapre dem efter munden.
– Og endelig skal kvinder holde op med at monopolisere forældreskabet. Det går ud over barnet og faren, og det går ud over dig selv og dine muligheder på arbejdsmarkedet.
Politikeren: Vi skal se i øjnene, at alt er politik
Ayfer Baykal, uddannet socialrådgiver, tidligere teknik- og miljøborgmester i København, nu medlem af Borgerrepræsentationen og gruppeformand for SF samt leder af natcaféen for nødstedte kvinder Café Klare.
– Indflydelse er en gave, som vi har fået qua vores demokrati, og stemmeretten har en rigtig, rigtig vigtig rolle i forhold til at engagere kvinder i den politiske debat. Det er svært at komme til orde, hvis ikke man i sidste ende har indflydelse på, hvem der taler på éns vegne, så valgretten har gjort en kæmpe forskel i forhold til, hvor vi er som kvinder i dag.
– For mig er indflydelse at kunne præge noget – det kan være politisk, i barnets institution, i skolebestyrelsen eller i andelsboligforeningen, alt er jo i virkeligheden politik.
– Jeg synes, det kunne være fantastisk, hvis ligestilling om 100 år fra nu var noget, vi ikke havde behov for at italesætte – at det bare var der. Og så kunne jeg også godt tænke mig, at man fik håndteret de pensionspenge, som kvinderne mister, når de går på barsel. Tænk, at vi skriver 2015 og stadig taler om det. Vi er kommet lidt videre, men det er ikke sådan, at jeg tænker: Wauw!
Standupkomikeren: Vi skal kæmpe for retten til at blive hørt
Sanne Søndergaard, standupper, forfatter og ligestillingsdebattør.
– Kvinders valgret er selvfølgelig en milepæl, fordi vi som minimum bør have formel ligestilling. Men indflydelse for mig er, at folk lytter til mig i samme grad, som de ville lytte til en mand – og dér er vi ikke endnu.
– Det tog næsten 100 år, før vi fik den første kvindelige statsminister, og reel ligestilling tager enormt lang tid – jeg er ikke sikker på, det kommer inden for de næste 100 år.
– Jeg bruger meget min egen indflydelse til at støtte andre kvinders indflydelse. Mange kvinder tror, at hvis de ikke bliver hørt, så er det, fordi det, de har at sige, ikke er vigtigt – eller at de ikke har sagt det på den rigtige måde. De bruger meget tid på at tænke: Blev jeg for skinger ... fyldte jeg nu for meget?, og så videre. Jeg vil gerne have kvinder til at se, at det er, fordi det simpelthen er sværere for dem at få indflydelse – at det er deres køn, de bliver ramt på. At de går ind i debatten med et handikap og ikke skal tage det personligt. For hvis de forstår det og kender spillereglerne, er det nemmere at spille spillet.
Kommunikationseksperten: Magt gennem opbakning
Lotte Hansen, administrerende direktør i sit eget firma Hansen Agenda og politisk kommentator, kendt fra bl.a. TV-programmet ”Jersild & Spin”.
– Knapheden i samfundet i dag gør, at der ikke er en ekstra kasse penge, man bare kan tage fra, så politiske valg er vigtigere end nogensinde. Men der er nogen, der sover i timen, hvis de tror, at indflydelse kun handler om at udvikle politik. Man kan selv øve indflydelse på f.eks. éns arbejdsplads eller i familiens institution, og det er en lidt fej holdning, at politikerne skal stå med det hele – det er jo begrænset, hvor meget de kan sætte sig ind i.
– Vi arbejder meget med begrebet indflydelse hos os, når vi rådgiver virksomheder og institutioner, og hvor det i gamle dage var noget, man tog fra nogle andre, så er indflydelse i dag i min optik at sikre enighed og følgeskab om løsninger på problemer. Ikke fordi det er hyggeligt, men fordi det virker. Nogle af mine mandlige kolleger siger, at de flytter magt – jeg siger, at jeg sikrer medansvar til beslutninger.
Det er nok en mere feminin indstilling at ville have alle med – men hvor det førhen handlede om at bevare den gode stemning, gør man det som virksomhedsleder i dag, fordi man vil sikre sin virksomhed en plads i fremtidens samfund.