Beboerne i Blue Mountains-området fik onsdag besked på at være klar til at forlade deres hjem, hvis flammerne kom nærmere.
De australske myndigheder kæmper stadig med adskillige skovbrande i staten New South Wales, og afhængigt af hvordan vejrforholdene udvikler sig, så er der flere beboede områder, der befinder sig i risikozonen.
Siden brandene for alvor udviklede sig i sidste uge, har en person mistet livet, over 200 huse er brændt ned og over 120 andre huse har været i kontakt med flammerne, inden brandfolk har slukket ilden.
Enorme naturarealer er desuden brændt af, og de australske myndigheder og indbyggere krydser nu fingre for, at der vil komme lidt regn, der kan hjælpe med at bremse skovbrandene.
Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen