Redningsmandskab fra både Italien og Malta har været på overarbejde, efter endnu en båd fyldt med bådflygtninge er forulykket på vej til Italien, og mindst 27 har mistet livet.
De italienske myndigheder melder, at den overfyldte båd med flere hundrede personer ombord forulykkede fredag 100 kilometer fra øen Lampedusa, der er det nærmeste stykke EU-land, når man sejler fra enten Tunesien eller Libyen, som det ofte er tilfældet.
221 bådflygtninge er blevet reddet i land, og redningsmandskab fortsætter efterforskningen efter både overlevende og omkomne.
Den 3. oktober forulykkede et andet fartøj med over 500 mennesker om bord, hvor kun 155 af disse blev reddet, og siden da er der ankommet adskillige både til den italienske kyst med hundredevis af flygtninge.
Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen