Egyptens magtfulde militær har krævet, at præsidenten skal give efter for kravene fra de mange demonstranter i gaderne, og blandt andet droppe nye tilføjelser til landets forfatning og gennemføre økonomiske reformer.
Men kravene bliver afvist af præsidenten.
'Ingen har ret til at blande sig i forfatningen. Hverken gennem ord eller, Gud forbyde det, ved magt. Ingen kan ændre forfatningens legitimitet, eller opfinde et nyt system,' sagde Mursi i en TV-tale.
Præsident Mursi siger, at mange af demonstranterne er tilhængere af den afsatte præsident Mubarak, og at de nu aner en mulighed for at vende tilbage til fortidens system. I over 50 år blev Egyptens præsident ikke valgt af folket, men af militæret.