Libyens premierminister Ali Zidan blev bortført af væbnede mænd fra sit hotel tidligt torsdag, men han blev befriet igen efter nogle timer i fangenskab.
Zidan takkede sine redningsmænd, men han kom ikke nærmere ind på, hvem der stod bag kidnapningen i hovedstaden Tripoli.
Flere libyske medier peger på, at det var en militant oprørsgruppe, der kidnappede premierministeren, og at det så var en anden militant gruppe, der befriede ham igen.
Landet har været præget af politisk uro siden Det Arabiske Forår i 2011.
Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen