Sådan fungerer den såkaldte Stand Your Ground-lov:
- Generelt betyder loven, at hvis en borger bliver angrebet på sin private ejendom eller grund af en person, der er bevæbnet med et dødbringende våben og tilsyneladende er ude på at slå ham ihjel, så har borgeren al ret til at forsvare sig.
- Borgeren har ret til at forsvare sig med de midler, han har. Så længe han ikke har til hensigt at dræbe angriberen, men bare gør, hvad der er nødvendigt for at redde sit eget liv, er han ikke skyldig i drab, selv om hans forsvar resulterer i, at angriberen bliver dræbt.
- Lovgivningen varierer i de forskellige amerikanske delstater, og i Florida kan en borger, der føler sig truet, påkalde sig retten til selvforsvar og trække en revolver lige meget, hvor hændelsen finder sted i delstaten, og også selvom modstanderen ikke er bevæbnet.
- Som loven er i Florida har borgerne har ret til at skyde og dræbe, hvis de har rimelig grund til at tro, at det er nødvendigt for at beskytte sig selv eller andre mod drab eller alvorlig legemsbeskadigelse eller for at forhindre en voldelig forbrydelse.
- Fortalere for Stand Your Ground-loven mener, at det har en præventiv virkning, når gerningsmænd ved, at der findes sådan en lov, som giver folk ret til at skyde.
- 29-årige George Zimmerman, som sidste år skød og dræbte den 17-årige sorte Trayvon Martin i Florida, har hævdet, at det skete i selvforsvar, da han patruljerede sit nærområde som frivillig i et naboværn. Lørdag blev han frikendt i sagen.
Kilde: supreme.justia.com
/ritzau/