Se fotos: Tro ikke dette er iPhone 6

Salgsæsken til iPhone 6 er sluppet ud. Men tro ikke dette er iPhone 6.

Salgsæsken til iPhone 6 er sluppet ud. Men tro ikke dette er iPhone 6.

Apple forventes at annoncere iPhone 6 den 9. september 2014. Det er ikke meldt officielt ud fra Apple , men indtil videre blot information fra de utallige rygter.

Som altid op til lanceringer af nye iPhones eksploderer nettet af rygter. Alle vil være de første til at bringe seneste nyt, og ikke altid når den kritiske sans med inden indhold publiceres.

Senest har blandt andet Techradar.com bragt billeder af, hvad der angiveligt skulle være et læk af salgsæsken til iPhone 6. Billederne hævdes at være taget af en betatester hos Apple. Sandsynligvis er billederne falske og viser ikke iPhone 6.

De nyeste rygter om iPhone 6

Nu er der så bare lige det, at opmærksomme gadget-entusiaster har nærstuderet billederne og undret sig over, at ikonerne på æsken ikke indeholder HealthKit, som er et af Apples nye tiltag de har gjort meget ud af at promovere. Flere mener, at Apple ikke vil undlade at reklamere for HealthKit på indpakningen til iPhone 6.

Der er også et billede af selve telefonen, der kan trackes til sandsynligvis at være en kinesisk kopi – eller klon. I nedenstående video fra YouTube kan du se, den falske iPhone 6.

Flere bemærker også, at teksten ”iPhone 6” på siden af æsken, ser ud til at være skabt i Photoshop.

Falske iPhone 6 billeder: