En kvindelig lærer i North Carolina, USA, er blevet fyret fra sit job og risikerer en dom for at have et seksuelt forhold til en elev, skriver Huffington Post.
25-årige Brittany Marie Phillips er under anklage for at have udnyttet den mandlige elev, der er under 18 år, seksuelt, både i et af skolens skabe, og i lærerens private hjem.
Det var eleven, der afslørede forholdet, og under efterforskningen har han leveret bevismateriale i form af sms-udvekslinger og en filmoptagelse, han havde lavet med sin mobiltelefon.
Drengens præcise alder fremgår ikke, men som elev i en high school må han antages at være mellem 14 og 18 år.
Kilde: Huffington Post.