Den mørke nattehimmel blev malet fuldstændig grøn, da nordlyset for en gangs skyld viste sig i Sydsverige.
Normalt er det den nordlige del af landet, der kan fremvise det imponerende lysshow, men netop nu kan det også opleves længere mod syd.
Der er særligt gode muligheder for at se lysfænomenet i år på grund af den særligt høje solaktivitet, der indtræffer hvert 11. år.
Nordlys opstår, når byger af energirig stråling rammer atmosfærens atomer og molekyler, som så lyser i forskellige, smukke farver.