I den norske by Rjukan plejer der at være et halvt år, hvor solens stråler ikke når ned til byen, der ligger placeret i en dyb dal mellem store fjelde i Telemarken.
Men onsdag blev tre store spejle sat op, og fremover kan indbyggerne nyde sollyset og få deres daglige fix af D-vitamin.
'Herligt, fantastisk. Jeg er fascineret. Jeg havde ikke troet, det ville væres så dejligt,' udtalte en beboer fra Rjukan.
Byens borgmester, Steinar Bergsland udtrykte sig således:
'Endelig! Så dukkede den frem og kastede et skær over torvet, så det er helt kanon!'
Og Martin Andersen, beboer i Rjukan sagde dette:
'Det er dejligt. Det er lidt surrealistisk, men det er meget dejligt.'
Ideen opstod allerede for omkring 100 år siden, men projektet blev først for alvor sat i værk i 2005, da en lokal kunstner startede en indsamling.
De tre spejle på hver 17 kvadratmeter opsamler samtidig solens energi og genererer selv strøm, så de altid kan vendes og drejes efter solens stråler og indbyggernes behov.