Oprøret begyndte onsdag aften, da fængselsvagter opdagede en gravet tunnel fra en celle i Pedrinhas-fængslet i det nordlige Brasilien.
De indsatte kæmpede for at holde vagterne væk, og der blev sat ild til madrasser, mens 60 fanger forsøgte at flygte gennem tunnellen.
Samtidig begyndte rivaliserende bander at kæmpe indbyrdes med hinanden i forvirringen, og mindst ti personer mistede altså livet under oprøret.
Det er uvist, hvor mange personer, der nåede at flygte fra fængslet, der samtidig bliver kritiseret for at have været overfyldt, men uroen bredte sig til flere steder i byen Sao Luis, hvor der blev brændt otte busser af ifølge de lokale medier.
Brasiliansk politi melder, at urolighederne kom under kontrol tidligt torsdag.
Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen