DER SKETE noget bemærkelsesværdigt i den franske præsidentvalgkamp i denne uge.

Topkandidaten, den borgerlige Nicolas Sarkozy, gav sin støtte til en modstander, som domstolene har stemplet som antisemit, dybt indvandrerfjendtlig og ultranationalistist.

Hvorfor? Hvad mening giver det for en konservativ at støtte en kandidat, som risikerer at stjæle stemmer på højrefløjen?

Sarkozy har forklaret, at det skyldes hans dybe respekt for det demokratiske system. Jeg tror ham ¿ med den tilføjelse, at der også er en hel del taktik involveret.

TAKTIKKEN skal ses i forhold til det franske valgsystem. Første runde af valget finder sted i slutningen af april. Der er fire seriøse kandidater. Sarkozy, socialisten Ségolène Royal, den liberale Francois Bayrou og ultranationalisten Jean-Marie Le Pen. Opinionsmålingerne tyder på, at Sarkozy har omkring 30 procent af stemmerne, Royal 25 procent, og at valgkampens store overraskelse, Bayrou, haler ind på dem begge og har omkring 23 procent af stemmerne. Le Pen er sidst med cirka 12 procent.

For overhovedet at kunne stille op skal en kandidat have mindst 500 borgmestre eller andre valgte embedsmænd som sponsorer. Deres forpligtende underskrifter skal være afleveret og registreret senest i dag. Le Pen manglede i begyndelsen af ugen cirka 100 underskrifter ¿ og det var så her, at Sarkozy kom på banen med sin appel til borgmestrenes demokratiske sindelag. I går afleverede Le Pen 500 underskrifter, og bekræftes deres autenticitet, må man gå ud fra, at han deltager.

MED MINDRE én kandidat får mindst 50 procent af stemmerne, vil første afstemningsresultat udløse en anden runde. Her dyster de to kandidater, som har fået flest stemmer i første runde. Ser man på opinionsmålingerne, tyder alt på, at kampen om de to slutpladser kommer til at stå mellem Sarkozy, Royal og Bayrou. Det er ikke til at forudsige, hvor det slagsmål ender, men muligheden for, at det kommer til at stå mellem Sarkozy og Bayrou i stedet for, som ventet, mellem Sarkozy og Royal, er vokset betydeligt de seneste par uger. Uanset hvem Sarkozy får som modstander i anden runde, har han behov for Le Pens stemmer. Dem prøver han allerede nu at sikre sig ved at appellere til borgmestrenes demokratiske pligtfølelse. Det lyder idealistisk, men i virkeligheden er appellen rettet til de Le Pen-vælgere, hvis stemmer han skal bruge i anden runde.

Han glemmer selvfølgelig at sige noget om, hvilken effekt Le Pens kampagne i givet fald vil få blandt vælgerne. Le Pens parti er åbenlyst racistisk og indvandrerfjendsk, og Le Pens tilstedeværelse i første runde af valgkampen kan komme til at give genlyd langt ud over Frankrigs grænser.