- Vi har overtaget filerne på din computer. Du skal betale os penge for at få dem tilbage!
Denne triste besked får flere og flere danskere.
Over de senere år er ondsindede IT-kriminelle nemlig blevet ekstremt dygtige til at "kapre" både offentlige og private computere ved hjælp af den potente virus 'cryptolocker', også kendt som ransomware.
Det fortæller chef for sikkerhedsmyndigheden DKCERT, Henrik Larsen, til Ritzau Fokus.
DKCERT overvåger netsikkerheden i Danmark. I 2015 lavede de en stor undersøgelse sammen med Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik, der viste, at 7 procent af de adspurgte danskere havde været udsat for digital afpresning.
- Når næsten hver tiende har oplevet det her på egen krop, så er det et relativt stort og alvorligt problem. Og det er vores vurdering, at det er en form for kriminalitet, som er i vækst, siger Henrik Larsen.
Så sent som onsdag blev Region Syddanmark udsat for et stort angreb, hvor tusindvis af filer blev krypteret og låst - deraf navnet 'cryptolocker'.
Fremgangsmåden er sådan her:
Hackerne krypterer filer, som de ved, at du meget nødig ønsker at miste.
Det kan for eksempel være alle billederne fra dine seneste ferier, vigtige oplysninger på regneark og store videoprojekter.
Og så sætter de ellers uret i gang.
Typisk får du 48-72 timer til at betale en løsesum. Sker det ikke, er dine filer uigenkaldeligt tabt.
I USA har analyser af Bitcoin-pengestrømme afsløret, at gidseltagning gennem spredning af ransomware har indbragt hackere mere end to milliarder kroner.
- Det fortæller os, at mange betaler løsesummen, fordi de er desperate. Men også fordi hackerne rent faktisk låser filerne op igen, når de har fået penge, siger Henrik Larsen.
Så hvordan undgår du at havne i suppedasen?
Sagt på ejendomsmæglersprog: Det handler om backup, backup og endnu mere backup.
Du skal simpelthen sørge for løbende at sikkerhedskopiere dine vigtige data over på en ekstern harddisk.
Sikkerhedsspecialist Mathias Puggaard Nøhr fra IT-sikkerhedsfirmaet CSIS anbefaler, at du investerer i et backupprogram, der hjælper dig med arbejdet.
Han nævner Backblaze og Crahsplan som to gode eksempler på produkter, der ikke lader sig kue, hvis en trojansk hest, ransomware eller cryptolocker lægger veje forbi din computer.
Endelig så er der jo også: Den gode gamle sunde fornuft.
Den som fortæller dig, at det ikke er alle de links, du møder på nettet, eller alle de mails, du modtager, som du bør åbne.
Henrik Larsen nævner den mail, som mange danskere modtog for nogle måneder siden.
Ved første øjekast lignede den en ægte mail fra postvæsenet, men i virkeligheden var den fyldt med virus, som bare ventede på et museklik for at blive udløst.
- Teksten i mailen lød: "Du har uforløste pakken". Så pointen er, at selv om man måske venter på en pakke fra posten, så bør du have paraderne oppe, når sproget i en mail er så dårligt, siger Henrik Larsen.
Hvad er en cryptolocker?
- Observeret første gang i 2013. Virus som bruges til afpresning. Cryptolocker spreder sig via inficerede e-mail vedhæftninger. Når den bliver aktiveret krypterer den filer, men tilbyder at dekryptere den stjålne data - enten gennem Bitcoin eller en forudbetalt bankoverførsel.
- Hvis ikke betalingen gennemføres inden en fast deadline, vil hackerne typisk slette alle data.
/ritzau/FOKUS