Hvis man drømmer om en hot date med de unge fyre fra One Direction, så kan det rent faktisk gå i opfyldelse nu. I hvert fald med et par af gruppens medlemmer.
Harry Styles og Liam Payne er ambassadører for velgørenhedsorganisationen Treckstock, der har fokus på unge kræftramte mennesker, og de hjælper nu projektet med at rejse penge ved at sælge en luksuriøs date med sig selv.
- En heldig vinder og en ven vil vinde en fem-stjernet weekend i Londons Carnaby Street. I vil få nogle penge til at spendere på shopping, og I vil blive fløjet ind til London, hvor Liam og jeg vil tage jer ud om aftenen, fortæller den 17-årige Harry Styles til den engelske avis, The Sun.
Har man lyst til at byde på daten, kan det ske på prizeo.com . Man skal være over 13 år for at kunne deltage.
One Direction blev dannet i syvende sæson af den britiske udgave af X Faktor, og det har i alt fem medlemmer. I 2011 udgav bandet deres første album, som i 2011 blev det hurtigste sælgende i Storbritannien.
/newspaq/