Udfordring 1: Flere kronisk syge

Sukkersyge, rygerlunger, kræft, åreforkalkning, gigtsygdomme og psykiske sygdomme. Omkring en tredjedel af danskerne lever i dag med en eller flere kroniske sygdomme, og der vil kun blive flere de kommende år. Allerede i dag går cirka 80 procent af de penge, staten bruger på sundhed, til behandling af kroniske sygdomme, men der bliver brug for en endnu større indsats og pengesum i fremtiden.

Ifølge de fem fagfolk, Nyhedsavisen har spurgt, er de kroniske sygdomme den største udfordring, sundhedsvæsenet står overfor. Fagfolkene mener, at der hidtil er blevet gjort for lidt for at forebygge dem.

Løsninger på udfordring 1

Sygehusene må ikke strande til med patienter, der har kroniske sygdomme, og derfor skal patienterne hjælpes bedre. Det skal ske ved, at patienten efter indlæggelsen bliver fulgt hjem fra sygehuset, og at for eksempel patientens egen læge og kommunens sygeplejerske følger patienten i den første tid.

Patientskoler underviser blandt andet i kost og motion, og de skoler skal der være flere af. Erfaringerne viser, at patientskoler ruster syge til at tage bedre vare på sig selv og dermed undgå alt for mange indlæggelser.

Udfordring 2: Vores livsstil gør os syge

Vi spiser usundt, ryger for meget og motionerer for lidt. Konsekvensen er, at flere og flere lider af såkaldte livsstilssygdomme. Fagfolkene er enige om, at Danmark set i forhold til blandt andre Canada, Norge og Sverige er alt for dårlig til at forebygge livsstilssygdomme.

Løsninger på udfordring 2

3.500 danskere får hvert år lungekræft, mange af dem ville ikke være blevet syge, hvis de lod være med at ryge. Mange mennesker livskvalitet ville forbedres, og der ville være mange millioner kroner at spare på udgifter til behandling. Derfor skal der indføres totalt rygeforbud i det offentlige rum.

I Canada har man i nogle byer totalt forbudt røg i det offentlige rum, og en ny undersøgelse viser, at antallet af blodpropper i hjertet på få år reduceret med 15-20 procent.

Der skal forskes langt mere i, om regulering af priser på alt fra tobak til fødevarer kan ændre folks livsstil.

Der skal indføres kørselsfradrag til folk, der cykler til og fra arbejde og anlægges flere cykelstier. Erfaringer fra Odense og udlandet viser, at så cykler folk mere.

Centre, der forsker i forebyggelse, skal oprettes i alle regioner. Det ville koste hver region cirka 10 millioner kroner om året.

Udfordring 3: Mangel på hænder

Om 10 år vil der mangle 20 procent af de hænder, der er brug for til at operere, skifte bleer på ældre og pleje patienter. Det skyldes dels, at der bliver flere ældre og færre unge til at pleje dem. Men Danmark har desuden forsømt at uddanne læger og sygeplejersker nok til at tage sig af de mange flere syge og nye ældre.

Løsninger på udfordring 3

Det er nødvendigt at gøre speciallægers uddannelse kortere, så flere kommer igennem hurtigere.

Normeringen i det danske sundhedsvæsen skal ned. Der er for eksempel flere ansatte per CT-scanner i Danmark end i Tyskland.

Operationsstuerne skal holde åbent efter klokken 15, når mange venter på behandling. Men hvis de ansatte i sundhedsvæsenet skal motiveres til at arbejde mere, kræver det bedre forhold. Giv blandt andet det sundhedspersonalet i det offentlige ret til at få udbetalt overarbejde.

Eksterne konsulent-firmaer skal vurdere, om arbejdsgangene på sygehusene er effektive nok, og om der kan spares personale ad den vej.

Opret en national task force til at rekruttere kvalificeret personale fra udlandet.

Der skal rettes op på års forsømmelser af vedligehold og nybyggeri det danske sundhedsvæsen, vurderer eksperterne. Desuden kommer der hele tiden nye, bedre og ofte dyrere behandlingsmetoder og apparater til. Rigshospitalet har for eksempel lige nu brug for én ny strålekanon til kræftbehandling. Pris en milliard kroner. Selvom de danske udgifter til sundhedsvæsenet er steget de seneste år, sakker vi bagud i for hold til lande som Tyskland, Norge og England.

Løsninger på udfordring 4

I kvalitetsreformen er der allerede sat 25 milliarder kroner af til vedligehold og nybyggeri af bygninger, men flere af eksperterne vurderer, at der mangler mere end 50 milliarder kroner over de næste 10 år.

Hvis Danmark skal bare i nærheden af at have verdens bedste sundhedsvæsen, skal politikerne også sætte flere penge af til nye apparater og behandlingsmetoder.

Udfordring 5: Bedre samspil mellem det offentlige og private

Læger og sygeplejersker flygter i stor stil fra det offentlige sundhedsvæsen over i det private. Det gør de, fordi løn og arbejdsforhold er for ringe i det offentlige. Men også fordi politikerne prioriterer det private sygehusvæsen højest, selv om de siger, at Danmark skal have verdens bedste offentlige sundhedsvæsen, lyder det fra eksperterne.

Løsninger på Udfordring 5

For at stoppe flugten kræver det lønforhøjelser og betaling for overarbejde i det offentlige sundhedsvæsen.

Det skal desuden sikres, at der udbygges de rigtige steder i det private. I Australien satser man for eksempel på massivt diagnosticering i det private. Det kunne også være en løsning herhjemme, hvor det offentlige har større problemer med at diagnosticere hurtigt end med at behandle til tiden.

Det offentlige og private skal være meget bedre til at koordinere og kommunikere med hinanden. Fælles systemer til patientjournaler kan være en del af løsningen.