Vederlag til frivillige brandmænd.
Det foreslår Socialdemokraterne, der frygter, at flere hundrede deltidsbrandmænd om kort tid vil holde op med at slukke brande, fordi de ikke kan få supplerende understøttelse.
"Hver eneste uge er der folk, der må stoppe i brandvæsenet, fordi de ikke kan få understøttelse mere. Så bliver de bare fuldtidsledige," siger Bjarne Laustsen, medlem af arbejdsmarkedsudvalget og forsvarsudvalget (S) til Newspaq.
Problemet er, at en del brandmænd på deltid er stødt ind i reglerne for supplerende understøttelse, som ledige med lidt arbejde kan hæve i 30 uger.
Ud af de ca. 4.000 kommunale deltidsbrandmænd står 300-400 til at falde for 30-ugersreglen i den kommende tid, vurderer de kommunale beredskabschefer.
Derfor foreslår Socialdemokraterne, at deltidsbrandmænd får vederlag ligesom byrådsmedlemmer, så de ikke tvinges til at sige redningsarbejdet op, når de mister retten til supplerende dagpenge efter 30 uger som arbejdsløse.
Landet over er deltidsbrandmændene kernen i redningsarbejdet.
Kun i store byer som København, Århus, Odense og Aalborg er der arbejde nok til at fuldtidsansætte brandmænd.
Og sådan skal det blive ved med at være, mener Bjarne Laustsen, der samtidig er præsident i Beredskabsforbundet.
"Indtil videre har vi danskere haft et forholdsvist billigt brand- og redningsberedskab. Det skyldes ikke mindst, at en stor del af brandfolkene er frivillige og deltidsansatte," siger han.
Forslaget om vederlag til deltidsbrandmænd førstebehandles i dag.
Regler for deltidsbrandmænd:
I 2008 ændrede et flertal i Folketinget reglerne for, hvornår deltidsbrandmænd må modtage dagpenge.
Tidligere var deltidsbrandmænd undtaget fra dagpenge-reglerne, fordi de udførte "et særligt arbejde".
Men nu blev de omfattet af reglerne for supplerende dagpenge, der samtidig blev sat ned fra 52 til 30 uger.
Efter 30 uger må deltidsbrandmændene således vælge mellem dagpenge eller de penge, de kan tjene på deres deltidsjob, hvor de typisk er på udrykning i omkring fem timer om ugen.