Din chef skal ikke vide, at du som 16-årig blev snuppet for butikstyveri i den lokale brugs. I hvert fald ikke, hvis det ikke har relevans for det job, du søger.

Det mener Socialdemokraterne, der foreslår, at unge mellem 18 og 25 år i særlig grad beskyttes mod nysgerrige chefer, der indhenter straffeattester i tide og utide.

I dag er det ren rutine i mange virksomheder at tjekke, om folk har begået butikstyverier eller har en spritdom, inden de ansætter nye folk.

Det betyder, at mange ikke kommer i betragtning til et job, selvom de er kvalificerede.

"Vi mener, at der skal gælde særlige regler for de 18 til 25-årige, så arbejdsgiveren kun kan få indsigt i unges straffeattest, hvis det har relevans for det pågældende job. Det er vigtigt at give unge med en plettet straffeattest en ekstra chance," siger retsordfører Karen Hækkerup (S) til Newspaq.

Sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd, Anna Karina Nickelsen, kalder det 'foruroligende', at arbejdsgivere i stigende grad anvender straffeattester, når de ansætter folk.

"Halvdelen af alle eksperimenterer med kriminalitet i ungdomsårene, og derfor er man nødt til at se på, hvilken lovovertrædelse, der er tale om, og hvorvidt det har relevans for jobbet. Det er den værst tænkelige situation, hvis man som ung - på grænsen - bliver holdt ude af arbejdsmarkedet," siger hun til Newspaq.

I alt 162.749 gange sidste år udleverede Rigspolitiets kriminalregister en straffeattest.

Det er knap en femtedel flere end i 2007, hvor der blev udstedt 137.000 straffeattester, viser tal, som Jydske Vestkysten har fået indsigt i.

Stigningen skyldes blandt andet, at en lovændring har gjort det obligatorisk for arbejdsgivere, der ansætter eksempelvis pædagoger og pædagogmedhjælpere, at tjekke, om de har en dom for pædofili.

"Vi havde forventet en stigning, da vi lavede loven, og det er såmænd udmærket. Problemet er, hvis det bliver en automatpilot, at alle arbejdsgivere indhenter straffeattester hver gang, de ansætter nogen," siger Karen Hækkerup.