Vi danskere bliver et sundere folkefærd. Ene og alene fordi vi onsdag fik en ny rygelov, der forbyder røg på arbejdspladser og offentlige steder.

»Erfaringerne fra andre lande har været vældigt gode. Stramme rygelove har bidraget til en reduktion i antallet af rygere og relaterede sygdomme,« siger professor Finn Diderichsen på Afdeling for Social Medicin, Københavns Universitet.

I Italien og USA er antallet af eksempelvis blodpropper faldet målbart på blot få år.

»Selvom Danmark er sent ude, vil vi hurtigst se det på hjertekarsygdomme. Allerede inden for få år. Med kræft tager det længere tid. Måske går der 15 år, før vi ser forandringerne. Men de kommer,« siger Finn Diderichsen.

Hver tredje kræftdød skyldes røg. Hver femte kræftpatient skyldes rygning.

Året efter de fik et rygeforbud i Bowling Green, Ohio, USA, der minder om det danske, var antallet af indlæggelser med forkalkning i kranspulsåren faldet med 39 procent.

I den norditalienske Piedmont-region kom 11 procent færre personer under 60 år på hospitalet med blodpropper året efter deres forbud.

»Når du går ud foran en bil, bliver du dræbt med det samme. Med rygning kommer det først efter mange års røg. Derfor vil vi også første se den fulde effekt 10-20 år ude i fremtiden,« siger forskningschef Henrik Brønum-Hansen fra Statens Institut for Folkesundhed.

På Rigshospitalets Hjertecenter oplever overlæge og næstformand i Hjerteforeningen Peter Clemmesen røgens konsekvenser på tæt hold:

»Cirka halvdelen af patienterne på hjerteafdelingerne på danske sygehuse skyldes direkte tobaksforbrug,« siger han og kommer med endnu en statistik, der viser, at loven vil få stor betydning for danskernes sundhed i takt med at færre ryger og udsættes for passiv rygning.

»Som tommelfinerregel er risikoen for at få en blodprop som ryger ni gange større end for en ikkeryger. Ved moderat overvægt, som jo også er farligt, øges risikoen kun med 1,4. Så rygning har en enorm betydning,« siger han.