Den olympiske ild har nu for første gang været en tur på Nordpolen.
En russisk, atomdreven isbryder nåede ifølge russiske myndigheder planetens nordligste punkt d. 19. oktober, efter den sejlede ud fra Murmansk med den historiske flamme ombord.
Der var desuden tid til lidt lysshow i de kolde omgivelser for at markere, at destinationen var nået.
Prestigeprojektet er en del af den olympiske ilds 65.000 kilometer lange rejse gennem Rusland til Sochi, hvor vinter-OL begynder i starten af februar næste år. Det er den længste rejse for en olympisk fakkel nogensinde, og det svarer til lidt mere end halvanden gang rundt om Ækvator.
Faklen skal nå i alt 130 stop på sin tur, og undervejs vil 14.000 mennesker have båret den.
Medvirkende:Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen