Det danske bryggeri Royal Unibrew, der står bag produktionen af blandt andet Ceres og Faxe, har opkøbt Finlands næststørste bryggerikoncern, Hartwall Capital, for 2,8 milliarder kroner.
Det meddeler den danske bryggerivirksomhed onsdag morgen i en meddelelse til fondsbørsen.
Det finske bryggeri var tidligere ejet af bryggerigiganten Heineken, men nu kommer det på danske hænder.
Med købet vil Royal Unibrew styrke sin position som den næststørste bryggerigruppe i Norden og Baltikum.
/ritzau/