Kronprins Frederik indleder sin fødselsdagsfejring med at løbe Royal Run 21. maj.
LÆS her, hvordan 50 års fødselsdagen i øvrigt skal fejres.
* 22. maj - protektioner: Kronprinsen er vært ved en reception for sine protektioner om bord på kongeskibet "Dannebrog". Blandt de indbudte er repræsentanter fra Dansk Design Center, Red Barnet, Dansk Tennis Forbund og Det Udenrigspolitiske Selskab.
* 23. maj - fejring i Aarhus: Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary begynder dagen med et besøg i Filmby Aarhus, hvorefter de deltager i åbningen af Det Internationale Sejlsportscenter på havnefronten. Om eftermiddagen åbner kronprinsen et forskningscenter, Crown Prince Frederik Center for Public Leadership, på Aarhus Universitet.
* 24. maj - portrætafsløring: Den australske billedkunstner Ralph Heimans har malet et portræt af kronprinsen, som afsløres på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Portrættet kan ses fra 25. maj til 2. september. I samme periode viser slottet en udstilling om kronprinsens livsforløb.
* 26. maj - fødselsdag: Klokken 12 træder dronningen, kronprinsparret og deres fire børn ud på balkonen på Frederik VIII's palæ på Amalienborg. Om aftenen har dronningen indbudt til gallataffel på Christiansborg Slot. Kronprinsparret ankommer i karet.
* 27. maj - fødselsdagsshow: Kronprinsen og den øvrige kongelige familie overværer DR's fødselsdagsshow "Hele Danmark fejrer Kronprinsen".
Kilde: Kongehuset
/ritzau/