Af Anna Rossman Thejsen | anro@avisen.dk

Hun vil til at være helt almindelig dansker. Gøre sin uddannelse færdig, have et job og være mor. Derfor forlader Enhedslistens stemmesluger Pernille Rosenkrantz-Theil Folketinget efter næste valg. Desuden mener hun, at hun kan gøre en større forskel uden for Borgens mure.

»Hvad har været den største trussel mod VK-regeringen? Pædagogernes strejke i efteråret! Ikke den politik, der føres fra Christiansborg. Jeg mener 100 procent, at jeg får mere indflydelse udenfor Christiansborg,« siger hun.

Bedrøvede modstandere

Den nu 30-årige Pernille Rosenkrantz-Theil blev valgt til Folketinget første gang i 2001 og har blandt andet markeret sig som en respekteret debattør, ikke mindst på finans- og uddannelsesområdet, hvor hun har været ordfører for sit parti.

»Det er trist, at hun står af,« siger undervisningsminister Bertel Haarder (V), ligesom hun af flere andre politiske modstandere beskrives hun som en »fantastisk dygtig politiker.«

Selv gætter hun dog, at hendes argeste modstander, Pia Kjærsgaard, græder tørre tårer over hendes exit, og det har hun fuldstændig ret i, siger DF-lederen selv:

»Jeg kommer slet ikke til at savne hende. Jeg mistede alt for hende, da hun støttede de bøller, der kastede maling efter statsministeren,« siger Pia Kjærsgaard.

Maling og høns

Netop maling-episoden er noget, der har brændt sig fast hos mange. I 2003 kastede to unge aktivister rød maling mod statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) på Christiansborg. Til det svarede Pernille Rosenkrantz-Theil dengang, at hun syntes, det var sjovt, og at: »det kunne lige så godt have været mig selv!«

Andre vil huske, at hun som gymnasieelev i 1994 gjorde sig bemærket ved at kaste levende høns ned i folketingssalen – en protest mod det, hun selv kaldte »burhønslignende« besparelser på uddannelsesområdet,

Efter næste valg vil Pernille Rosenkrantz-Theil stadig se sig selv som både aktivist og politiker, men det er ikke det, hun vil bruge mest tid på. De sidste to år af uddannelsen på statskundskab på Københavns Universitet skal tages, hun er gravid og skal snart være mor.

Og så synes hun selv, at hun trænger til et virkelighedstjek.

»Jeg har altid afskyet virkelighedsfjerne levebrødspolitikere, og nu trænger jeg selv til at komme ud og prøve, hvordan det er at have et ganske almindeligt job.«