Maradona, Platini, Beckham og Roberto Baggio. Listen af superstjerner, som kikser, når de største opgør skal afgøres fra 11-meterpletten, er alen lang, og i går kom Cristiano Ronaldo og John Terry med i den lidet flatterende forsamling.

De misbrugte begge, da Manchester United onsdag aften besejrede Chelsea i Champions League-finalen.

Men hvorfor er det så svært at skyde et straffespark for nogle af verdens bedste spillere?

For meget tid

Det skyldes både det store ydre pres, men også at fodboldspillerne i netop en straffesparkskonkurrence får tid til at tænke over tingene, mener mental-coachen Rasmus Ankersen.

»Pludselig har de tid til at tænke alle mulige scenarier ind og blive forstyrret af tanker. Mit råd er at man har besluttet sig, hvor man vil skyde, og så skyder der. Hårdt! Jo færre tanker jo bedre,« siger han.

Der findes ingen beviser på, at fodboldens største stjerner oftere misbruger straffespark, men Rasmus Ankersen tror godt på, at store egoer som Cristiano Ronaldo kan have en tendens til at knække i situationer som i Champions League-finalen.

»De allerstørste stjerner med den største selvtillid er typisk de mest usikre og dem, der har brug for mest anerkendelse. Det hjælper tit Ronaldo, at han har et helt urealistisk billede af sig selv, men i sådanne situationer kan usikkerheden komme til udtryk. Det er ikke tilfældet med en type som John Terry, men med Ronaldo, der jo også brændte mod Barcelona,« siger Rasmus Ankersen.

Den danske landsholdslegende Preben Elkjær tror ikke, at stjernerne oftere brænder, bare fordi de har stjernenykker.

»Det er jo de store spillere, der sparker i en straffesparkskonkurrence og særligt de afgørende spark, altså det første og det femte. Det er en stor del af forklaringen, og det skal man huske,« siger Elkjær, der med sit brændte spark mod Spanien i 1984 sendte Danmark ud af EM-semifinalen.

Det spark sidder tydeligt i mange roligans erindring, og netop det viser ifølge Elkjær, at stjernenes nedture huskes bedst.

»De husker ikke de tyve andre gange, man har scoret på straffe. Spørger du danskerne, hvem der sparkede i 1984 i Frankrig, så kan ingen huske, hvem der scorede, men de kan alle huske, at jeg brændte. Alt er glemt undtagen den ene person. Selv om også Michael Laudrup jo brændte men fik lov at sparke om,« siger den tidligere Verona-topscorer.

En anden duel

Det samme siger landsholdets målmandstræner, den tidligere OB-keeper Lars Høgh, der er ekspert i straffespark.

»Jeg tror ikke, at statistikken vil vise, at de største stjerner brænder mest. Uden jeg ved det. Men man husker stjernernes fejl. Selvom John Terry ikke var den eneste der brændte for Chelsea, så er det hans spark man vil huske i de kommende år,« siger den tidligere OB-målmand, der har sit helt egen hemmelige tricks til at redde fra 11-meterpletten.

»Straffesparkskonkurrencer er anderledes for både spiller og målmand set i forhold til de dueller, som foregår når et hold tildeles den ultimative målchance i ordinær kamp. Der er flere ting, som målmanden kan bruge i konkurrencerne. For eksempel hvis modstanderne har sparket tre gange i højre side på stribe, hvordan har de spillet i den ordinære kamp og så videre,« forklarer Lars Høgh.