Det er derude, hvor frosten i jorden kravler op gennem skoene, og horisonten virkelig er på 360 grader.
De små grise ankom i mandags, 30 kilo tunge, og de store sendes til slagtning i næste uge. Sådan er rutinen på Taagemarksgård i Gadstrup ved Karlslunde på Sydsjælland.
En computer i stalden er programmeret til at sende mad igennem lange rør hele vejen igennem staldene og ned i trugene, hvor 1.600 svin flokkes fire gange om dagen.
»Men jeg plejer alligevel at gå ud i stalden, når de bliver fodret,« siger landmand Villads Sørensen og skræmmer grisene, da han træder ind i stalden.
En landmand er synlig
Gården har tilhørt hans familie i 11 generationer, og for Villads Sørensen er det vigtigt, at hans naboer kender ham og hans arbejde. Derfor støtter han den danske bopælspligt for landmænd, som EF-domstolen nu har kendt ulovlig.
»Jeg er mest bekymret for, at pengemænd fra udlandet vil købe de store gårde og så lade andre drive dem. Når jeg er synlig i lokalsamfundet, kender jeg mine naboer. Så kan jeg bedre forklare, hvorfor der lugter af gylle, og hvad det er, vi laver. Det er svært at få lov til at bygge en stald, hvis mine naboer ikke kender mig,« siger Villads Sørensen, 41.
Dobbeltmoralske regler
Niels Christian Bisgaard, der er næstformand i Hobro-Aalborg Landboforening, driver selv to større landbrug i Mejlby. Selvom han er modstander af at fjerne bopælspligten, ser han nogle fordele i EF-domstolens beslutning.
»Mange danskere ejer ejendomme i udlandet, for eksempel i Polen. Så det er måske lidt dobbeltmoralsk, at udenlandske landmænd ikke kan købe en ejendom i Danmark uden at skulle flytte hertil. Det er jo fint, at der bliver lige vilkår« erkender Niels Christian Bisgaard, der også tror, at afskaffelsen af bopælspligten kan gøre det lettere for investorer at hjælpe landbrug i økonomisk krise.
Alligevel er han som flertallet af sine danske kolleger tilhænger af, at en landmand skal bo på sin gård.
»Det er noget, vi har værnet om i Danmark gennem mange år for at undgå affolkede landområder med dårligt vedligeholdte ødegårde,« siger han.
For landmand Villads Sørensen er et velduftende indeklima ikke et frynsegode, men det er heller ikke det vigtigste.
»Når jeg har dyrene, vil jeg jo gerne være tæt på stalden. Jeg ville selv være ked af at bo ved siden af en gård, hvor ejeren ikke er til at få fat på,« siger han.