»Vil du efter fødslen donere blod fra dit barns navlesnor til en offentlig bank af stamceller?«
Det spørgsmål vil danske højgravide kvinder måske snart blive stillet ved deres sidste jordemoderundersøgelse inden fødslen. Hvis de svarer ja, vil de være med til at bidrage til oprettelsen af en offentlig dansk stamcellebank med adresse i Finland.
I hvert fald hvis det står til Rigshospitalet.
Læger herfra har nemlig sendt prøver af 15 danske navlestrenge til Helsinki i Finland for at teste, om de kan holde til rejsen, og det ser de ud til at kunne. Det betyder, ifølge leder af stamcellesektionen under blodbanken, at Rigshospitalet snart vil være klar til at oprette en offentlig bank af stamceller fra dansk navlestrengsblod i Finland.
Her har Finsk Røde Kors for længst etableret en offentlig landsdækkende stamcellebank, og det er den bank vil Rigshospitalet gerne vil koble sig på.
»Vi er ved at teste, om det giver nogen problemer at transportere prøverne, og det bliver vi færdige med i løbet af januar. Men umiddelbart ser det ud til at fungere rigtig godt,« siger overlæge og leder af stamcellesektionen under blodbanken på Rigshospitalet, Ebbe Dickweiss.
Ifølge ham vil det betyde, at danske børn med leukæmi, stofskifteesygdomme og immumdefektsygdomme vil kunne blive behandlet i løbet af tre-fire uger i stedet for fire måneder. Altså langt hurtigere.
I første omgang bliver det fødende kvinder i Hovedstadsregionen, der kan donere deres nyfødtes navlestrenge – senere er tanken, at ordningen bliver national.
At Rigshospitalet hellere vil koble sig på stamcellebanken i Finland end oprette dets egen skyldes blandt andet økonomi.
»Det koster omkring 30-40 millioner kroner i opbygning og faciliteter at lave en stamcellebank, og derfor vil det være billigere at sende stamceller til Finland, end at oprettet en bank på dansk grund. Desuden bliver der allerede udvekslet stamceller på tværs af landegrænser, derfor er der ingen grund til at oprette banker i hvert enkelt land,« siger Ebbe Dickweiss.
Men udover Rigshospitalet er også den danske virksomhed CopyGene A/S, der tilbyder at fryse stamceller til privat brug, interesserede i at stå for en offentlig stamcellebank.
»Vi har teknologien til det, så skulle opgaven komme i udbud, ville vi vinde,« siger administrende direktør Klaus Riskær.
Det er et politisk spørgsmål, om der overhovedet skal bruges danske skattekroner på at etablere en bank med danske stamceller. Forude venter derfor en politisk debat. Formand for Sundhedsudvalget Birthe Skaarup (DF) har allerede rejst spørgsmålet overfor Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som i øjeblikket med hjælp fra Sundhedsstyrelsens faglige ekspertise er ved at udarbejde et svar.
Ebbe Dickweiss vurderer dog, at en offentlig stamcellebank bliver en realitet.
I både USA, England, Finland og delvist i Sverige er der allerede lavet offentlige banker med stamceller baseret på navlestrengsblod.
Fakta om stamceller:
De hentes fra blodet i navlestrengen efter fødslen og fryses ned.
De kan betragtes som kroppens reservedelslager. De kan bruges af andre end donoren.
De kan bruges til at erstatte patienters syge og beskadigede celler.
De bruges særligt i behandling af leukæmi, stofskifteesygdomme og immumdefektsygdomme.