Vilma Espin var bestemt ikke en typisk revolutionær kriger.

Hun voksede op i luksus i den østcubanske by Santiago som datter af en af cheferne for det berømte Bacardi-distilleri, men endte som guerilla-kriger i spidsen for den cubanske revolution. I en menneskealder indtog hun rollen som hun Cubas førstedame og kæmpede for ligestilling fra toppen af det cubanske kommunistparti. Hun døde mandag i Havana efter længere tids sygdom, 77 år gammel.

»Hendes navn vil for evigt være kædet sammen med cubanske kvinders bedrifter gennem revolutionen,« lød det i en officiel meddelelse fra styret i Cuba, hvor flagene på alle offentlige bygninger i går var på halv.

Falmende stjerner

Espins død er et hårdt slag for hendes mand, Raúl Castro, der i øjeblikket leder Cuba, mens hans storebror, Fidel Castro, er sengeliggende med en alvorlig mavesygdom. Men for den cubanske befolkning er den først og fremmest en påmindelse om, at stjernerne fra den cubanske revolution er begyndt at falme og brænde ud.

For Cuba er fremtiden uvis. Fidel Castros altoverskyggende indflydelse har gjort, at der ikke er sat et hold kronprinser eller -prinsesser i stilling til at føre det kommunistiske Cuba videre, og den 77-årige Raul holder næppe længe.

Kampen mod diktatoren

Vilma Espin var med i revolutionen fra begyndelsen. Efter hun vendte tilbage til Cuba fra et universitetsophold i USA i starten af 1950 erne, mødte hun revolutionslederen Frank País, og han overtalte hende til at vende den velhavende familie ryggen for at deltage i den væbnede kamp mod diktatoren Fulgencio Batista.

Espin steg hurtigt til tops i organisationen, og da País oprørsgruppe begyndte at samarbejde med Fidel Castros 26. juli-bevægelse, blev hun udpeget til at rejse til Mexico med jævne mellemrum for at koordinere revolutionsplanerne med Castro-brødrene, der fra 1955 havde været sendt i eksil af Batista.

Et godt øje til Raul

I slutningen af 1956 var hun med på det berømte skib Grandma, der bragte Castro tilbage til Cuba og for alvor startede den væbnede revolution.

Side om side med Castro-brødrene deltog hun i guerilla-krigen i Sierra Maestra-bjergene, og undervejs fik hun et godt øje til den yngste af brødrene, Raúl, som hun straks giftede sig med, da revolutionens krigere triumferende marcherede ind i Havana i januar 1959 og væltede Batistas styre. Da Fidel Castro var skilt, tog hun hurtigt rollen som Cubas førstedame.

Kvindekamp

Året efter revolutionen dannede Vilma Espin Forbundet af Cubanske Kvinder, der kæmpede for fuldstændig ligestilling, og som i øjeblikket kan prale af at have 85 procent af Cubas kvinder som medlemmer. Foreningen var Espins hjertesag til hendes død, og kampen for ligestilling mellem mænd og kvinder tog hun med ind i Cubas øverste politiske ledelse i de 45 år, hun var medlem af kommunistpartiets centralkomité.

Der bliver ingen statsbegravelse, for det har Espin frabedt sig. I stedet vil hendes aske blive placeret i et mausoleum i Sierra Maestra-bjergene, hvor hun sprang ud som guerillakriger.