Politiet har taget kameraer i brug for at kunne dokumentere lovovertræderne efter rydningen af Ungdomshuset. Derfor varetægtsfængsles langt flere end efter tidligere optøjer.

Af Michael Lund og Christina Agger

milu@avisen.dk

@BRØD:Rydningen af Ungdomshuset tegner til at blive et triumftog for Københavns Politi.

I aftes havde Københavns Byret varetægtsfængslet knap 200 af de 675 anholdte efter optøjerne. Det er en meget pænere statistik end ved tidligere demonstrationer for Ungdomshuset.

Efter urolighederne i september blev kun fem af de mange anholdte varetægtsfængslet, og efter december måneds optøjer var tallet blot tre, selvom politiet begærede næsten 200 varetægtsfængslet.

Dengang havde politiet ganske enkelt ikke beviser nok. Men det har ordensmagten lært af, fortæller Søren Axelsen, der er præsident for Københavns Byret.

»Efter december måneds optøjer kunne politiet kun konkretisere meget få tilfælde. Denne gang har de været meget bedre forberedt. Politiet har bedre dokumentation i form af udførlige rapporter og videooptagelser end ved de tidligere demonstrationer,« siger han og afviser, at de mange varetægtsfængslinger skyldes, at domstolen har anlagt en hårdere kurs over for de unge.

»Vores linje er den samme som altid. Vi dømmer ikke anderledes end efter de tidligere episoder,« siger han.

Landsret stadfæster

Forleden rettede flere af advokaterne for de unge anholdte ellers skarp kritik af de mange fængslinger. Advokaterne beskyldte byretten for at fængsle på et alt for spinkelt grundlag.

Men det er Østre Landsret ikke enig i. I går stadfæstede den højere retsinstans nemlig samtlige de 25 fængslinger, som var blevet kæret. Én af sagerne blev endda skærpet. Yderligere 75 sager er på vej.

Hos Københavns Politi kalder chefkriminalinspektør Per Larsen politiaktionen for »en stor succes«.

»Efter urolighederne 16. december måtte vi erkende, at vi ikke var gode nok til at dokumentere de mange ulovligheder. Derfor har vi denne gang haft mange betjente ude med videokameraer. Desuden har vi gjort meget ud af at instruere betjentene i at tage meget detaljerede rapporter om hver enkelt anholdelse,« siger Per Larsen.

De sigtede efter urolighederne kan varetægtsfængsles efter paragraf 762, hvis der er bestyrket mistanke om, at de har begået en lovovertrædelse, hvor strafferammen er mindst et år og seks måneder. De unge sigtes primært for vold mod politiet, der kan give otte års fængsel, samt grov forstyrrelse af den offentlige orden, der kan give halvandet års fængsel.