Stort set ingen af dem, der er i et ressourceforløb, kommer videre til et job.

Det viser den dugfriske rapport, Social Årsrapport 2016, der er udgivet i et samarbejde mellem Center for Alternativ Samfundsanalyse, Analyse og Tal og Socialpolitisk Forening.

Ressourceforløbet blev indført i 2013 som en led i en stor reform af førtidspension og fleksjob. Forløbets sigte er netop at forbedre arbejdsevnen, men det sker ikke. Forløbet er målrettet de svageste borgere, som tidligere havde fået en førtidspension.

Rapporten har undersøgt, hvad de mennesker, der var på en række forskellige ydelser i 2014, laver i 2016.

Ud af de 4.596 personer, der i 2014 var i ressourceforløb, var kun en procent kommet i arbejde i 2016.

Forklaringen kan være, at det kræver en meget intensiv indsats, hvis ressourceforløbene skal virke, vurderer Anne Dahl Pedersen. Hun er en del af redaktionen bag Social Årsrapport 2016 og arbejder som socialrådgiver i Settlementet i København, hvor borgere kan få gratis rådgivning.

- Det er en meget belastet persongruppe, der er i ressourceforløb. Det er for stor en opgave for jobcentrene at bygge deres ressourcer op til noget, der kan bruges på arbejdsmarkedet, siger hun til Avisen.dk.

Vil du fortælle om dine erfaringer med ressourceforløb. Så skriv til Avisen.dk på tip@avisen.dk

Billigere end førtidspension   

Ressourceforløb blev indført i 2013, da den daværende S-R-SF-regering med støtte fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance gennemførte en fleksjob- og førtidspensions-reform.

Den gjorde det svært at få førtidspension, fordi kommunerne i stedet skulle gøre alt for at udvikle sårbare og udsattes arbejdsevner. Men der er behov for kritiske øjne, når reformerne næste år skal evalueres, mener Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte.

- Man er slet ikke kommet i mål med de succeskriterier, man stillede op, da man lavede reformerne. Det er et lidt fattigt udbytte i forhold til direkte jobeffekt, siger han.

Til gengæld har man sparet penge, fordi mange i dag får ydelser, der svarer til kontanthjælp, i stedet for førtidspension, forklarer han. 

På ressourceforløb får man 10.968 kroner per måned, hvis man ikke er forsørger. Som enlig førtidspensionist får man 18.122 kroner hver måned.

Meget tyder på, at personer på ressourceforløb i stedet for at komme i job, bare får udskudt deres førtidspension et par år, konkluderer årsrapporten.

Knap to ud af ti af dem, der i 2014 kom i et ressourceforløb, er i dag på førtidspension.  

"Kommunerne skal tage sig sammen" 

Da ressourceforløb varer mellem et til fem år, er det endnu for tidligt at måle indsatsernes effekt, mener socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, der var med til at indføre ressourceforløbene.

- Men når det er sagt, anerkender jeg gerne, at ressourceforløb indtil nu har været op ad bakke, fordi mange af kommunerne ikke har taget det godt nok til sig. Man er ikke dygtige nok generelt til at bruge forløbene ude i kommunerne. De skal til at tage sig lidt sammen, fastslår han.

På trods af startvanskelighederne, skal ressourceforløbene dog ikke sløjfes, for intentionerne bag er de helt rigtige, understreger Leif Lahn Jensen (S).

Væk med det, der har effekt

I kontrast til ressourceforløb og jobafklaring ser det anderledes positivt ud, hvis man tager et kig på nogle af de tidligere beskæftigelses-ordninger. Løntilskud får eksempelvis flest ud på arbejdsmarkedet.

Knap tre ud af fem, der var i løntilskud i 2014, er i dag kommet i arbejde. Og blandt dem, der har været i revalidering, er knap tre ud af ti kommet i beskæftigelse.

På trods af de gode resultater bruges indsatserne mindre og mindre. Fra 2010 til 2015 er antallet af personer i løntilskud og revalidering faldet med omkring 60 procent.

Nedprioriteringen af revalidering ærgrer socialrådgiver Anne Dahl Pedersen.  

- Revalidering er et redskab, vi er helt vilde med i min faggruppe, for det er godt til at få folk tilbage på arbejdsmarkedet. Grunden til, man ikke laver så mange revalideringer mere, er, at det koster penge for kommunerne, siger socialrådgiver Anne Dahl Pedersen.

"Der sættes ind for sent"

Næsten to ud af tre, der i 2014 var i ressourceforløb, befandt sig i år stadigvæk i et ressourceforløb, viser årsrapporten.

Med andre ord cykler langt størstedelen altså rundt i systemet uden at rykke sig.

Det billede genkender socialpolitisk konsulent Malene Haarder fra FOA. Hun finder det forudsigeligt, at ressourceforløbene ikke får flere i ordinært arbejde.

- Ressourceforløbene bliver givet så sent, at der reelt ikke er mere at stille op. Hvis man nu satte ind med dem noget tidligere, ville der være en chance for at udvikle arbejdsevnen, som formålet også er, siger hun.

Kan give nederlag

Selvom ressourceforløb for nogle kan være en fin mulighed, kan det også give slemme skuffelser, påpeger Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte.

- For mennesker, der har oplevet mange nederlag i forhold til systemet, kan et ressourceforløb gå hen og blive endnu et nederlag ud af de mange. Og det er jo ikke specielt positivt, siger han.

Sidste år var 10.539 personer i et ressourceforløb.