Når kommuner sender alvorligt syge som den hjerneskadede Heidi Mathiasen i ressourceforløb, selvom der ligger klare advarsler fra læger, der mener, at det kan skade deres helbred, så er det et decideret overgreb, og det skal stoppes.
Det mener SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, og han har derfor kaldt beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen, i samråd.
- Jeg husker tydeligt, at han har sagt, at det må simpelthen ikke ske. Men det gør det tydeligvis alligevel, så der må være nogle kommuner, der har halm i ørerne, siden de ikke har forstået budskabet. Så må ministeren jo gøre det endnu tydeligere for dem, siger han til Avisen.dk.
På samrådet skal beskæftigelsesministeren svare på, om han er "indstillet på at stille tydeligere krav for at få kommunerne til at lytte til lægerne og ikke spille hasard med borgernes helbred."
Den er jo helt gal
Mange læger oplever, at kommunerne underkender deres udtalelser i sager om førtidspension, fleksjob og ressourceforløb.
- Man skal ikke til enhver tid medgive alt, hvad den praktiserende læge siger. Men det her er jo en frustration, som lægerne har i samlet flok. Og når der er det mønster, så er den jo helt gal, siger Karsten Hønge.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen har ikke ønsket at kommentere lægernes kritik eller den konkrete sag over for Avisen.dk. Han henviser i stedet til et tidligere svar til Enhedslistens Finn Sørensen, der spurgte, hvilke rettigheder syge borgere har, hvis de bliver mere syge af beskæftigelsesrettede foranstaltninger, og deres oplevelse understøttes af lægelige udsagn.
I svaret understreger Jørn Neergaard Larsen, at et ressourceforløb aldrig må forværre borgerens helbred.
"Opstår der en situation undervejs i et ressourceforløb, hvor helbredet under forløbet
er blevet forværret, må kommunen justere indsatsen, så den tilpasses helbredet fx
ved at afbryde det igangværende tilbud."
Det er kommunen selv, der skal afgøre, om borgeren har en rimelig grund til at afbryde tilbudet på grund af sygdom eller risiko for forværring af helbredet.
Hvis borgeren er utilfreds med kommunens afgørelse, kan han klage til Ankestyrelsen, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i denne type sager er fire måneder.
Beskæftigelsesministeren understreger, at en klage til Ankestyrelsen ikke har opsættende virkning. Det betyder, at ressourceforløbet kan fortsætte, indtil Ankestyrelsen beslutter noget andet.