Artikel opdateret klokken 10.05: Det fremgik tidligere, at Heidi L. Sørensen har været i ressourceforløb siden 2012. Det er ikke korrekt. Hun har været i ressourceforløb siden 2014.
- Det handler bare om at parkere os på den laveste ydelse. Det her ressourcehalløj gør ikke noget godt for mig.
Sådan siger den 43-årige fynbo Heidi L. Sørensen om det ressourceforløb, hun har været i siden 2014.
Ressourceforløb skal ifølge beskæftigelsesministeriet "hjælpe sårbare og udsatte personer videre i livet og ind på arbejdsmarkedet". En ny rapport viser dog, at det kun er 1 procent af dem, der var i ressourceforløb i 2014, der har et arbejde i dag.
Heidi L. Sørensen er ikke sårbar eller udsat, men hun kan ikke arbejde på grund af en dårlig ryg. Hun føler på ingen måde, at ressourceforløbet hjælper hende eller bringer hende tættere på et arbejde. Tværtimod.
- De kan se hele mit arbejdsliv i mine papirer. Det er ikke længe, jeg har gået ledig, men min krop kan ikke mere. Det er gak-gak at sende mig ud i ressourceforløb for at gøre mig bedre arbejdsmæssigt, siger Heidi L. Sørensen.
Vognmand, receptionist og ridelærer
Heidi L. Sørensen har arbejdet, siden hun var 14. Hun er sproglig student fra gymnasiet, men i mange år brugte hun ikke den uddannelse. I stedet arbejdede hun som vognmand. Hun havde købt en kontrakt af sine forældre og startet eget firma. Ved siden af havde hun en lille rideskole, hvor hun hver uge underviste 65 elever.
- Jeg elsker at lave noget, siger Heidi L. Sørensen.
I 1997 fik Heidi L. Sørensen dog en knæskade på arbejdet. Derfor måtte hun droppe sit firma. Hun vendte tilbage til skolebænken og tog en uddannelse som receptionist.
Hun blev aldrig færdig med uddannelsen, fordi hun ikke kunne finde en praktikplads. Arbejde som receptionist kunne hun til gengæld godt finde. Først et vikariat, så rigtig arbejde hos Blommenlyst Kro, inden Heidi L. Sørensen blev headhuntet til at starte et callcenter for Albani.
Senere fulgte Heidi L. Sørensen sin forlovede til Jylland og fandt også arbejde der. Da de blev skilt, flyttede hun tilbage til Fyn sammen med sine to sønner og fik arbejde som kørselsdisponent inden den økonomiske krise bankede på med fyresedler til hende og kollegaerne. Hun begyndte derfor på skolebænken igen - først som lærer og siden som serviceøkonom.
Sygemeldt og mistænkeliggjort
I 2011 fik Heidi L. Sørensens ældste søn en sygdom i tarmsystemet. Heidi L. Sørensen blev indlagt sammen med sin søn på OUH, og her opdagede lægerne, at hun heller ikke havde det så godt. Hendes ryg så skidt ud, og en læge spurgte, om hun nogensinde havde fået den tjekket:
- Jeg har altid tænkt, at så længe det knager og knirker, så holder det, siger Heidi L. Sørensen.
Det gjorde det bare ikke længere. Det viste sig, at Heidi L. Sørensen havde mange forskellige skader på sin ryg. En læge på et specialcenter mente, at var skader man normalt først så, når folk var 70 år gamle.
Heidi L. Sørensen havde taget ved i sit liv, og det havde sat sine spor. Hun måtte droppe uddannelsen og gå på sygedagpenge.
- Så kommer man ind i det forbandede system, hvor man bliver mistænkeliggjort, som om man ikke fejler noget, men bare ikke gider lave noget, siger hun.
Meningsløst ressourceforløb
Siden da har Heidi L. Sørensen været i gennem et ressourceforløb, der kun skulle vare et år, men endte med at tage otte måneder ekstra.
Hun blev med egne ord "parkeret" på et beskyttet værksted, hvor hun side om side med andre sygemeldte, sindslidende og folk, der manglede arme og ben, skulle putte skruer og søm i sorteringsæsker.
- Det var fint nok. Det var nogle søde mennesker og nogle søde chefer, men kommunen parkerede os bare der, fordi de ikke vidste, hvad de skulle gøre med os.
Siden bragte ressourceforløbet Heidi L. Sørensen i jobprøvning på et arkiv, men hun kunne ikke holde til at være der. Køreturen i bil dertil var så lang og hård, at Heidi L. Sørensen havde svært ved at klare arbejde efterfølgende. Hun blev derfor tilbudt at få en seng med i praktikken
- Men det synes jeg altså ikke er værdigt, siger Heidi L. Sørensen.
Nyt forløb
Heidi L. Sørensen har været hos en speciallæge på et rygcenter i 13 uger. Hun har udtalelser fra sin egen læge og en smerteklinik. Hun har resultater fra MR-Scanninger og røntgenbilleder. Alle har de den samme konklusion: Det er varige skader, og der er ikke mere at gøre for Heidi L. Sørensen.
Alligevel var det første ressourceforløb ikke bevis nok på, at Heidi L. Sørensen ikke kan arbejde. Derfor skal hun nu i et nyt ressourceforløb på to år. Som del af det, har hun i 12 uger været til fysioterapeut, men der har hun kun fået det værre af, og hendes gamle arbejdsskade fra 1997 er sprunget op.
Hun vil gerne arbejde, men som det er i jobprøvningerne med bestemte tider på bestemte dage, kan hun ikke holde til. Hendes helbred svinger op og ned, så det ville være bedre, hvis hun selv kunne bestemme arbejdstiderne. Hun kunne sagtens forestille sig at hjælpe en lokal håndværker med regnskabet nogle timer om måneden.
- Jeg vil bare gerne have pension. Man må jo godt arbejde lidt på førtidspension, og så kunne jeg føle, at jeg kunne bruges til noget. Som det er nu med ressourceforløbet, risikerer jeg om et år eller to at sidde i en rullestol.
Hun kalder kommunens tilbud for frivillig tvang, for hvis hun ikke benytter dem, smækker pengekassen i.
Dårligere helbred og økonomi
Heidi L. Sørensen har skrevet et brev om sin situation til socialminster Mai Mercado. Socialministeren henviser til sin kollega beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, som Heidi L. Sørensen nu venter på svar fra.
- Jeg ved, at den tidligere minister blev ved med at sige, at kommunerne fejlfortolker loven, men så er loven sgu skrevet forkert. Det kan ikke være rimeligt, at folk som mig, der kun kan arbejde en halv time om ugen, ikke kan få sin pension, fordi det ikke er "bevist" godt nok ifølge kommunen, at jeg ikke kan arbejde, siger Heidi L. Sørensen.
Hun har kun fået det værre af det forløb, der ifølge politikerne skal hjælpe hende.
Heidi L. Sørensen plejede at være eliterytter, gik til skydning, spillede i Odense Postorkester - ingen af tingene kan hun længere.
Livet som alenemor til to knægte er også svært at overskue. På og efter dagene i jobprøvning har hun ikke megen energi. Så det er svært at deltage i børnenes fritidsaktiviteter som tilskuer, og tit må hun køre hjem kort efter ankomst.
Det seneste forløb hos fysioterapeut tærede så hårdt på hende, at hendes forældre kom og hjalp med at gøre rent og lave mad nogle af dagene, fordi de kunne se, at det ikke gik så godt.
- Det er ikke rimeligt, at to mennesker på over 60 år skal komme og hjælpe deres datter, siger Heidi L. Sørensen, der også er ramt økonomisk.
Ydelsen på ressourceforløb svarer til en kontanthjælp, og det er en del færre penge end den løn, som Heidi L. Sørensen fik tidligere, og den førtidspension hun gerne vil have.
- Julen er et helvede, siger Heidi L. Sørensen, der har søgt samtlige foreninger, der leverer julehjælp.
Hun har også måtte sige til ungerne, at julegaverne bliver mindre i år.
- Så siger den mindste, at julen handler ikke bare om gaver. Det er altså ikke sjovt og gør ondt helt indeni, siger Heidi L. Sørensen.