Af Sophie Nyborg, sony@avisen.dk
Det kan muligvis komme som et chok for mange. Men religion er et rusmiddel på lige fod med cigaretter, chokolade eller alkohol.
Det mener hjerneforsker Albert Gjedde tilknyttet Århus Universitetshospital. Ud fra sine egne og andre forskeres studier og hjerneskanninger konkluderer han, at religiøse menneskers trang til at tro på Gud bygger på fuldstændig samme hjerneprocesser som trangen til at spise eller til at stikke en cigaret i munde, hvis man er ryger.
”Religiøsitet er muligvis den ultimative euforiske oplevelse. Religion er et sæt af påstande, anvisninger og forklaringer, som gør, at verden giver mening, og at vi føler vi gør meningsfulde ting og har et formål med livet,” siger Albert Gjedde.
Og lige netop den tilstand i indsigt udløser tilsyneladende dopamin, ligesom cigaretter og alkohol gør. For eksempel kan man også se tydelig dopaminfrivelse i hjernen hos folk, der mediterer.
Præst i den danske Baptistkirke, Lars Thorndal, blev misbruger som ung, da han mistede sin kæreste og faldt ned i et sort hul. Hans tro på Gud fik ham afvænnet fra sit heftige misbrug af speed og hash.
”Lederen af en sommerungdomslejer for kristne, min mor havde foreslået, jeg tog med på, gav mig en lille bøn, jeg skulle give hver aften. Inden for et år var jeg stoffri, og det var alene på grund af den bøn. Den gjorde, at jeg kunne modstå fristelsen for stofferne. Mange eksperter siger, at det slet ikke burde kunne have ladet sig gøre, og at folk normalt kræver terapi i tre - fem år, for at komme ud af det,” siger han.
Han fik en ‘opvågning’ på den lejr en torsdag aften, som har reddet hans liv, mener han. Og han sammenligner det at gå i kirke med at ‘lade op’, ligesom når en bil kommer ind på en tankstation og får vasket ruderne og tanket op.
”Jeg bliver ved med at vende tilbage til Jesus, fordi han gør mig til en person, jeg godt kan lide, det kan man godt kalde en slags ‘belønning’. Mit liv giver mening, når jeg har min tro. Jeg var dybt inficeret med en lykkefølelse de første par år efter jeg var blevet kristen, jeg var helt høj. Det var som at være nyforelsket,” forklarer Lars Thorndal.