B.T. kom med tre oplysninger: At Messerschmidt var sanseløst beruset, at han sang en nazisang, og at han heilede.

Det første erkender han selv. Alle er enige om, at han sang det vers, som indgik i Nazitysklands nationalsang, og som blev forbudt af de allierede efter krigen på linje med eksempelvis hagekorset. Det pågældende vers er den dag i dag så tæt forbundet med nazismen i Tyskland, at det ikke må synges i skolerne – en regel, som i øvrigt kun anfægtes af højreradikale kræfter.

Det er interessant, at Simon Andersen her har en helt anden opfattelse af verset end eksempelvis den politiske redaktør på det ansete Berliner Zeitung, som ikke er i tvivl om, at det er uløseligt forbundet med nazismen.

Hvad angår at heile, så kan B.T. føre to vidner, der så det på nærmeste hold. Dette optrin varede formentlig få sekunder, og derfor er der intet usædvanligt i, at mange tilstedeværende ikke så det.

Samlet kan B.T. altså føre sandhedsbevis for hele artiklen. Det er ikke os, der har bestemt, at Messerschmidts fuldemandsdumheder skulle koste ham karrieren.

Men jeg mener, at det er en relevant information for vælgerne, at en toppolitiker i fuldskab heiler og synger et vers, som er uløseligt forbundet med nazismen.