De velstillede kommuner, som skal aflevere flere penge i kommunal udligning, kan få lov til at sætte skatten op.
Det foreslår regeringen med et udspil til en reform af udligningssystemet. Det er det system, som sender milliarder af kroner fra kommuner med overskud til kommuner med underskud.
Hvis kommunerne vælger at sætte kommuneskatten op, vil regeringen samtidig sænke bundskatten i hele landet, så skatterne samlet set bliver holdt i ro.
Fungerende finansminister Morten Bødskov (S) erkender, at borgerne i de kommuner, der finder det nødvendigt at hæve kommuneskatten, vil kunne mærke et skattesmæk, selv om skatten sænkes på landsplan.
- Men de får også gavn af, at vi sænker bundskatten. Men det er jo ikke engang sikkert, at det behøver at være nødvendigt. Der er også kommuner, der har penge i kassen, som de sikkert vil bruge først, siger han på et pressemøde.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) supplerer:
- Den fungerende finansminister har jo ret i, at der er en ret stor likviditet i kommunerne, fordi vores udligningssystem har været så skævt, at de kommuner, der har haft det godt, har kunnet lægge penge til side.
Regeringen foreslår også, at kommuner, der får en stor gevinst ud af udligningsreformen, kan bruge en del af pengene på at sænke en måske høj kommuneskat, hvis de ønsker det.
- Vi har kommunalt selvstyre i det her land, så det vil være op til kommunerne, men vi mener, at der er behov for at bruge penge på at styrke velfærden, siger Morten Bødskov.
60 kommuner vil modtage penge, mens 38 kommuner skal betale.
Pengene skal groft sagt flyttes fra øst til vest. I alt 1,4 milliarder kroner skal flyttes fra hovedstadsområdet til landets øvrige kommuner.
De velhavende kommuner, som ikke mindst er centreret omkring og nord for København, kommer til at afgive flere penge til yderkommunerne, der er udfordret på økonomien.
Det gælder øerne og landdistriktskommuner i Syd-, Vest- og Nordjylland.
/ritzau/